Rentestigninger siden 2022 betyder, at tidligere forhøjelser i bidragssatser og indførelse af kursskæring nu tydeligt øger boligejernes samlede finansieringsomkostninger.
Bidragssatser, kursskæring og prisudvikling
Realkreditinstitutternes bidragssatser har ligget i ro siden 2016 efter markante løft i 2009-2016. Samtidig er kursskæring blevet en fast del af gebyrstrukturen ved udbetaling og indfrielse.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens redegørelse peger på, at effekten først for alvor slår igennem, når markedsrenterne stiger, hvilket nu er tilfældet. Dermed bærer låntagere en større pris for realkreditfinansiering end i slutningen af 00’erne.
Kapitalstyrke, afkast og EU-kapitalkrav
Sektorens egenkapitalforrentning har siden 2016 generelt været høj. Midlertidige nedskrivninger under covid-19 sænkede afkastet i 2020, men forventede tab materialiserede sig ikke, og indtjeningen er genoprettet.
Styrelsens opgørelser indikerer, at institutterne samlet set ligger på linje med de EU-kapitalkrav, der forventes implementeret frem mod 2032. Behovet for at fastholde forhøjede bidragssatser af hensyn til kapitalberedskab vurderes derfor som mindre. Redegørelsen bygger på data fra de største realkreditinstitutter og en spørgeskemaundersøgelse blandt pengeinstitutter.
