Højesteret gav MM medhold i, at hun skal registreres som medmor til et barn født af hendes ægtefælle. Flertallet fandt, at kravet i børneloven § 27 a om, at befrugtningsbehandlingen skal være foretaget af eller under ansvar af en sundhedsperson, var opfyldt, fordi parrets læge reelt medvirkede til behandlingen. Mangler i efterlevelsen af reglerne om assisteret reproduktion kunne ikke føre til, at donoren blev anset som far eller til afslag på registrering.
Retsgrundlag og vurdering
Børneloven § 27 a kræver, at (i) behandlingen sker af eller under ansvar af en sundhedsperson, (ii) barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, og (iii) der foreligger en skriftlig erklæring om medmoderskab. Højesteret lagde vægt på lægens konkrete involvering og ansvarsførelse.
Retten præciserede, at formelle mangler i kontakten til donoren efter reglerne om assisteret reproduktion ikke i sig selv afskærer medmoderskab, når de øvrige betingelser er opfyldt. Dermed blev landsrettens resultat tilsidesat.
Praktiske konsekvenser
Afgørelsen indsnævrer risikoen for, at tekniske fejl i fertilitetsforløb får afgørende betydning for registrering af medmor, hvis der kan dokumenteres sundhedsfaglig involvering og gyldige erklæringer.
Praksis i Familieretshuset må tilpasses denne fortolkning. Læs Højesterets dom på domstol.dk. Se også underinstansernes afgørelser i Domsdatabasen og Domsdatabasen.
