Kerneændringer for forsikring, genforsikring og tværgående pensionskasser
Dansk ret gennemfører nu EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive via ændringer i forsikringsvirksomhedsloven og en ny rapporteringsbekendtgørelse for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Reglerne udvider pligten til at afgive bæredygtighedsoplysninger i ledelsesberetningen og skærper ansvar og kontrol for ledelse og revisor.
Anvendelsesområdet omfatter store virksomheder samt børsnoterede SMV’er i sektoren. Captive forsikrings- og genforsikringsselskaber er også omfattet med særlige lempelser. Bekendtgørelsen præciserer, at rapporteringen skal udarbejdes efter de til enhver tid gældende ESRS-standarder og indgå som et særskilt afsnit i årsrapporten.
Indholdskrav, ESRS og dobbelt væsentlighed
Rapporteringen skal bygge på dobbelt væsentlighed: både virksomhedens påvirkning af bæredygtighedsforhold og bæredygtighedsforholds påvirkning af virksomhedens udvikling, resultat og situation. Indholdet omfatter bl.a. forretningsmodel og strategi, tidsbundne mål (herunder relevante mål for drivhusgasreduktion), ledelsens rolle og kompetencer, politikker, incitamentsordninger, due diligence-processer, væsentlige aktuelle og potentielle negative indvirkninger i værdikæden samt risici og afhængigheder.
ESRS fastsættes ved delegerede forordninger og specificerer oplysninger inden for miljø, sociale forhold og governance. Indtil særlige SMV-standarder er endeligt vedtaget, kan børsnoterede SMV’er vælge at anvende de generelle ESRS frivilligt. Oplysninger efter EU’s taksonomiforordning art. 8 indgår i rapporteringskravene.
Før en liste anvendes i rapporteringen, bør virksomheden kort forklare konteksten for at sikre forståelse af de valgte indikatorer, tidshorisonter og afgrænsning af værdikæden:
- Forklaring af metode og proces for væsentlighed og dataindsamling.
- Afgrænsning af scope for egne aktiviteter og værdikæde.
- Valgte mål, KPI’er og tidslinjer for opfyldelse.
Assurance, governance og digital indberetning
Omfattede virksomheder skal have en erklæring om bæredygtighedsrapportering med begrænset sikkerhed. Erklæringen skal bl.a. omfatte overensstemmelse med ESRS, processen for identifikation af oplysninger, elektronisk mærkning samt efterlevelse af taksonomiforordningens art. 8. Der kan frivilligt vælges høj grad af sikkerhed. Krav til erklæringens form og indhold følger af revisorreglerne.
Ledelsen skal i ledelsespåtegningen erklære, at bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet efter gældende regler. Digital indberetning sker via Erhvervsstyrelsens løsning med brug af Finanstilsynets taksonomi og ESRS-taksonomier. Årsrapporter offentliggøres centralt, og underskrevne regnskabsdokumenter skal opbevares.
Tredjelande, nye erklæringsudbydere og faseindfasning
Danske dattervirksomheder og filialer af tredjelandsvirksomheder kan få pligt til at udarbejde og indsende bæredygtighedsrapporter på vegne af den udenlandske modervirksomhed, når visse tærskler for bruttopræmier i EU er opfyldt. Kravene kan bortfalde, hvis moderselskabet allerede rapporterer på koncernniveau i overensstemmelse med de danske regler.
Et fremsat lovforslag åbner for, at uafhængige erklæringsudbydere (ud over godkendte revisorer) kan afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Virksomhederne skal være akkrediteret, og den underskrivende person skal være godkendt verifikator. Tilsyns- og sanktionssystemet forankres hos Erhvervsstyrelsen.
Reglerne indfases trinvist i forlængelse af CSRD: først virksomheder af offentlig interesse med mere end 500 ansatte, derefter øvrige store virksomheder, og fra 2026 børsnoterede SMV’er samt captive-selskaber. Børsnoterede SMV’er kan undlade at rapportere frem til og med regnskabsår, der begynder før 1. januar 2028, mod at forklare fravalget.
Samlet skærper ordningen informationskvaliteten til investorer, kreditorer og civilsamfundet og forankrer bæredygtighed i finansielle virksomheders governance, rapporteringsprocesser og digitale indberetning.
