AB 18 fastlægger, at sæsonbestemte vinterforanstaltninger er indeholdt i entreprenørens tilbud, mens vejrbetingede foranstaltninger kan kræves betalt som ekstraarbejde. Sondringen styrer både fremdrift og økonomi i vinterhalvåret og reducerer konflikter om ydelser og betaling.
Retsgrundlag og sondring
Efter AB 18 § 5, stk. 4, skal entreprenøren udføre årstidsbestemte foranstaltninger i perioden 1. november til 31. marts uden særskilt betaling, medmindre ydelserne er fælles for flere entrepriser. Kernen er forudsigelighed: foranstaltninger, som normalt må påregnes i vinterdrift, anses for inkluderet.
Typiske årstidsbestemte ydelser er afledning af overfladevand, arbejds- og orienteringsbelysning, midlertidige læskærme samt frostsikring af installationer. Vejrligsbestemte foranstaltninger omfatter derimod ekstra tiltag, som alene iværksættes, hvis det konkrete vejrlig nødvendiggør dem, f.eks. snerydning, grusning, afisning og særlige beskyttelser mod frost og nedbør.
Fortolkningen kan støttes på Vinterbekendtgørelsen og dens vejledning, hvor bilag og eksempler præciserer, hvilke ydelser der normalt anses som vejrligsbestemte, og hvilke der er årstidsbestemte. Kilderne er ikke en del af AB 18, men bruges ofte som rettesnor.
Betaling og bevis
Vejrligsbestemte foranstaltninger honoreres som ekstraarbejder, forudsat at entreprenøren godtgør nødvendigheden. Bevisbyrden ligger hos entreprenøren. Det kræver både årsagsangivelse (hvilket vejrfænomen, hvor og hvornår) og sammenhæng til udførelsen af entreprisen, så ydelserne ikke fremstår som almindelig vinterdrift.
Robust dokumentation bør som minimum omfatte før- og efterbilleder fra byggepladsen, registreringer af aktiviteter samt underbyggende vejrdata, eksempelvis fra Danmarks Meteorologiske Institut. Løbende skriftlig kommunikation til bygherren om behov, omfang og pris fremmer sporbarhed og minimerer tvist om, hvorvidt der er tale om ekstraarbejde.
Etabler en fast registreringsprocedure i vinterperioden: daglig vejrligjournal, før- og efterfotos pr. delområde, materialelog for afdækninger samt time- og materialesedler for vintertiltag. Ensartet registrering styrker kravsopgørelser og kan blive afgørende ved syn og skøn.
Ulempegrænse og tidsplan
Selv nødvendige vejrligsbestemte foranstaltninger har en ulempegrænse: Hvis indsatsen bliver så omfattende, at entreprisearbejderne knap kan udføres forsvarligt, kan bygherren afvise iværksættelsen eller betalingen. Uforholdsmæssig snerydning eller vedvarende afisning er klassiske eksempler på overskridelse af grænsen.
Afvises foranstaltningerne, kan projektet forsinkes. Skyldes forsinkelsen bygherrens afvisning, udløser det i udgangspunktet tidsfristforlængelse efter AB 18 § 39, stk. 1, litra b. Entreprenøren bør derfor straks registrere påvirkningen af tidsplanen og opdatere kritisk vej, så sammenhængen mellem vejrlig, tiltag og forsinkelse er dokumenteret.
Når ulempegrænsen nærmer sig, bør parterne drøfte alternativer: midlertidig standsning, omlægning til vejrrobuste aktiviteter eller etablering af mere effektive overdækninger. Dokumentér aftalerne tydeligt, så tids- og økonomikonsekvenser kan håndteres og spores.
Kontraktvalg og aftalefrihed
I totalentrepriser efter ABT 18 § 5, stk. 2, er både årstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger indeholdt i tilbuddet. Totalentreprenøren kan som udgangspunkt ikke kræve særskilt betaling for vintertiltag, og bør prissætte risici og produktionssetup derefter.
AB 18’s udgangspunkt kan fraviges ved aftale. Parterne kan eksempelvis beslutte, at alle vinterforanstaltninger er inkluderet, eller etablere beløbsrammer, varslings- og dokumentationskrav for vejrligsbestemte ydelser. Klare kontraktbestemmelser, tilpasset projektets geografi og risikoprofil, forebygger konflikter og sikrer styrbar økonomi.
I udbud og kontrakter kan særskilte poster til vinterforanstaltninger, enhedspriser for standardtiltag og klare varslingsfrister for ekstraarbejder skabe forudsigelighed. Tydelig allokering af ansvar og dokumentationskrav reducerer risikoen for tvister om hjemmel, omfang og pris.
