Fra 1. januar 2025 er de danske regler om kapitalejerlån lempet som led i en harmonisering med EU’s selskabsdirektiv. Forbuddet mod at stille midler til rådighed for kapitalejere og ledelsesmedlemmer er ophævet, hvilket giver selskaber større handlefrihed. Kreditorbeskyttelse og selskabets interesser skal imidlertid fortsat varetages gennem de generelle ledelses- og kapitalbeskyttelsesregler i Selskabsloven.

Ledelsespligter og forretningsmæssig forsvarlighed

Selv om forbudsregimet er ophævet, må kapitalejerlån kun ydes, hvis det er forretningsmæssigt forsvarligt. Ledelsen må ikke træffe dispositioner, der åbenbart tilgodeser enkelte kapitalejere eller andre på selskabets eller de øvrige ejeres bekostning. Lånet skal være i selskabets interesse.

Ledelsen bør derfor sikre sagligt grundlag, klare vilkår og en afvejning af selskabets økonomi, herunder at lånet ikke underminerer likviditet eller kapitalgrundlag. Vurderingen bør kunne dokumenteres som led i almindelig god selskabsledelse.

Selvfinansiering og tilsyn

Forbuddet mod selvfinansiering består uændret. Selskabet må fortsat ikke – direkte eller indirekte – finansiere tredjemands køb af kapitalandele i selskabet eller moderselskabet, medmindre Selskabslovens særlige betingelser er opfyldt, herunder lovlig godkendelse på generalforsamlingen.

Erhvervsstyrelsen og revisor skal ikke længere kontrollere særlige betingelser for lovlige kapitalejerlån. Tilsynet koncentreres i stedet om overholdelse af selvfinansieringsforbuddet og de øvrige regler i Selskabsloven og Årsregnskabsloven som led i en afbureaukratisering.

Strafferetlige konsekvenser

Lempelsen forventes at føre til, at verserende sager om tidligere ulovlige kapitalejerlån som udgangspunkt ikke sanktioneres. Der er tale om afkriminalisering af forhold, der nu er gjort lovlige.

Udgangspunktet følger straffelovens § 3: Domstolene anvender den mildere lov, hvis reglerne er ændret, før sagen afgøres. Myndighederne vurderer derfor ikke behov for særlige overgangsregler for verserende sager.