Kernen i kendelsen
Klagenævnet for Udbud fastslog, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) havde forhandlet ulovlige ændringer af grundlæggende elementer med leverandøren i strid med udbudsloven § 80, stk. 2. Da der heller ikke var offentliggjort en korrekt bekendtgørelse efter udbudsloven § 4, blev rammeaftalen erklæret for uden virkning fra kendelsens dato, og FMI skulle straks bringe aftalen til ophør. Der kunne derfor ikke foretages yderligere træk på rammeaftalen.
FMI gjorde gældende, at kritiske operative behov – herunder snerydning på flyvestationer og opgaveløsning i relation til NATO – nødvendiggjorde, at rammeaftalen blev opretholdt efter klagenævnsloven § 17, stk. 3. Af hensyn til sikkerheden blev en del af de operative oplysninger fremlagt for Klagenævnet i klassificeret form. På tidspunktet for kendelsen var fem læssemaskiner leveret, og yderligere ti var bestilt og sat i produktion.
Sikkerhedshensyn og uden virkning
Klagenævnet fandt, at de påberåbte sikkerheds- og beredskabshensyn ikke udgjorde sådanne væsentlige hensyn til almenhedens interesser, at rammeaftalen helt eller delvist kunne opretholdes. Økonomiske interesser knyttet til kontrakten – herunder omkostninger ved ugyldighed – indgår som udgangspunkt ikke i vurderingen, medmindre ugyldighed i helt særlige tilfælde vil have uforholdsmæssige konsekvenser.
Nævnet foretog en samlet vurdering, hvori også indgik, at der allerede var indgået konkrete kontrakter på rammeaftalen. Denne omstændighed kunne ikke bære en opretholdelse. Afgørelsen understreger, at sikkerhedshensyn skal være både tungtvejende og dokumenterede for at kunne fravige retsmidlet uden virkning.
Sanktion og rækkevidde
Da klageren ikke havde nedlagt påstand om at erklære de allerede indgåede kontrakter for uden virkning, tog Klagenævnet ikke stilling hertil. Rammeaftalen blev dog kendt uden virkning fremadrettet, og FMI måtte ophøre med yderligere anvendelse.
For den del af rammeaftalen, der allerede var udnyttet – leveringer for i alt 52.256.000 kr. – fastsatte Klagenævnet en alternativ økonomisk sanktion på 2,6 mio. kr. Sanktionens størrelse afspejlede overtrædelsens karakter og skulle sikre en effektiv og afskrækkende håndhævelse.
Praktiske konsekvenser
Ordregivere kan ikke påberåbe sig generelle sikkerhedsbehov for at afhjælpe udbudsretlige fejl. Forhandlinger må ikke ændre grundlæggende elementer, og kravet om korrekt bekendtgørelse står ved magt – også ved forsvarsrelaterede anskaffelser. Systematisk udbudscompliance og dokumentation er afgørende.
For tilbudsgivere viser kendelsen betydningen af præcise påstande: Ønskes uden virkning også for konkrete kontrakter, skal dette udtrykkeligt påstås. Kendelsen kan læses her: Klagenævnets kendelse.
