Erhvervsstyrelsen har i en vejledende udtalelse bekræftet, at danske selskaber kan etablere generelle skadesløsholdelsesordninger for ledelsesmedlemmer som supplement til D&O-forsikring. Udtalelsen adresserer både kompetencespørgsmål, informationskrav og dækningsmæssige grænser og giver anledning til at genbesøge eksisterende ordninger forud for næste generalforsamling.
Retligt udgangspunkt og kompetencefordeling ved skadesløsholdelse
Styrelsen lægger til grund, at generalforsamlingen med simpel majoritet kan beslutte skadesløsholdelse for bestyrelsen, bl.a. i analogi til decharge-reglerne. For direktion og andre ledende medarbejdere placeres kompetencen hos bestyrelsen. I praksis vil bestyrelsen dog være inhabil i forhold til egne medlemmer, hvorfor generalforsamlingsgodkendelse er nødvendig.
Udtalelsen indikerer, at en efterfølgende konkret godkendelse af skadesløsholdelse efter dom eller forlig ikke behøver forelægges generalforsamlingen. Dette ændrer ikke på, at overordnede rammer skal fastlægges i en gyldig generalforsamlingsbeslutning.
Krav til beslutningsgrundlag og informationsniveau på generalforsamlingen
Skadesløsholdelse bør behandles som et selvstændigt dagsordenspunkt. Et generelt vink i vederlagspolitikken er ikke tilstrækkeligt. Generalforsamlingen skal have et fyldestgørende grundlag, der kan belyse ordningens rækkevidde og selskabets interesse i at etablere den.
Styrelsen fremhæver, at beslutningen som minimum bør adressere følgende elementer:
- Om ordningen er subsidiær i forhold til D&O-forsikring.
- Tidsmæssig afgrænsning.
- Hvilke aktiviteter der er omfattet.
- Hvilken adfærd der er omfattet.
- Hvilke tabstyper og skadelidte der er omfattet.
Der stilles ikke krav om et beløbsmæssigt loft. Beslutningen skal dog være i selskabets interesse og må ikke stride mod generalklausulen i selskabsloven § 108, herunder at ordningen ikke må skaffe ledelsen en utilbørlig fordel på aktionærers eller selskabets bekostning.
Dækningsomfang, subsidiaritet og forholdet til D&O-forsikring
Efter udtalelsen kan skadesløsholdelse alene omfatte simpel uagtsomhed og ikke grov uagtsomhed eller forsæt. Der peges dog på, at dette punkt kan diskuteres, bl.a. i lyset af hvordan D&O-markedet håndterer grov uagtsomhed. Bestyrelsen kan ikke skadesløsholdes, hvis selskabet er direkte skadelidt.
Er skadesløsholdelsen subsidiær til D&O, bør generalforsamlingen orienteres om væsentlige forsikringsvilkår. Det er ikke nødvendigt at fremlægge hele policen, men afvigende eller usædvanlige begrænsninger bør fremhæves for at sikre informeret stillingtagen.
Implementering, vederlagspolitik og praksis i C25-selskaber
Der er ikke krav om vedtægtsændring. En henvisning i vederlagspolitikken kan være hensigtsmæssig, især hvor politikken i forvejen beskriver D&O. Hvis ordningen omtales i vedtægterne, bør teksten være overordnet, da transparens ellers varetages af de almindelige regler for generalforsamlinger.
Flere C25-selskaber har allerede indført ordninger efter forskellige modeller, typisk begrundet i øget risiko og dyrere D&O-dækning. På baggrund af udtalelsen bør selskaber revurdere både beslutningsindhold og implementering og tilpasse dokumentationen, så den opfylder de fremhævede krav ved næste generalforsamling.
