Skattestyrelsen slår i et bindende svar fast, at medlemsbidrag til foreninger, der driver fællesfaciliteter i nye boligkvarterer, kan være momspligtige. Det bryder med den hidtidige opfattelse, hvor grundejer- og ejerforeninger ofte stod uden for moms. Når adgang til gæsteboliger, værksteder eller fælleshuse stilles til rådighed mod bidrag, kvalificeres bidraget som vederlag. Dette ændrer fundamentalt økonomi og planlægning i moderne byudviklingsprojekter: Foreninger skal forvente momsregistrering, prisjustering og nye processer. Virksomheder skal nu overveje, om deres bidragsmodeller faktisk dækker den kommende momsbyrde og administration.
Hvad betyder dette for foreninger og udviklere?
Den nye praksis betyder, at det ikke er foreningens formål eller non-profit-status, der afgør momsen, men karakteren af de leverede ydelser. Faktisk brug er irrelevant; det er nok, at faciliteterne stilles til rådighed for medlemmerne mod bidrag. Foreninger, der organiserer rekreative, sociale eller praktiske faciliteter som led i et beboerfællesskab, anses derfor for at udøve økonomisk virksomhed og optræde som afgiftspligtige personer.
- Direkte sammenhæng mellem medlemsbidraget og adgangen til faciliteterne
- Det er uden betydning, om medlemmerne faktisk benytter faciliteterne
- Foreningen optræder som afgiftspligtig person, der driver økonomisk virksomhed
På den baggrund kræver Skattestyrelsen afregning efter momsloven § 3 og § 4. Henvisningen til EU-Domstolens praksis, herunder sag C-174/00 og C-449/19, understreger, at løbende betaling for adgang til faciliteter udgør en momspligtig ydelse, også når brugen er frivillig. Kernen er leveringsbegrebet: et identificerbart vederlag for en konkret adgangsydelse.
Hvad skal du gøre nu?
Økonomisk set reducerer manglende indregning af moms værdien af kontingenter med cirka en femtedel, hvilket kan kræve prisregulering, nye budgetter og tilpasning af vedtægter. Driftmæssigt følger registreringspligt, momsregnskab, fradragsafklaring og indberetninger. Governance ændres, fordi bestyrelse og administrator skal forklare strukturændringer og sikre lovmedholdelig kommunikation for at undgå efteropkrævning og skattetilsyn.
- Hvilke ydelser leverer foreningen konkret til medlemmerne?
- Er der adgang til faciliteter med brugsmæssig eller rekreativ værdi?
- Skal foreningen momsregistreres – og er økonomien gearet til det?
- Hvordan kommunikeres ændringerne og eventuelle prisjusteringer til beboerne?
I praksis rammer afgørelsen især nye kvarterer, hvor foreningen driver fælleshus, gæsteboliger, værksteder og organiserer fællesspisning. Overvejer man særskilt betaling for specifik brug, peger det yderligere mod momspligt. Omvendt er det stadig nødvendigt at sondre fra traditionelle ordninger, hvor bidrag alene dækker fælles vedligehold uden adgangsydelser; her kan vurderingen falde anderledes ud efter en konkret analyse.
Kort sagt: Adgang koster – også i moms.
