Morten W. Platou
Anders Nordli
Mats Anderson
Skattepolitikken i Sverige og Norge bevæger sig i forskellige spor. I Sverige er regeringens sammensætning usikker, og dermed også kursen for konkrete skatter. I Norge kører en mere struktureret reformproces med en kommissionsrapport, høring og varslet stortingsmelding, men politisk enighed er ikke givet.
Svenske skatteudsigter: bankskat, højere indkomstskatter og usikre lempelser
Genindførelse af arve- og formueskatter vurderes som usandsynlig, da opbakningen er begrænset. Derimod kan en særskat på bankerne få medvind, særligt hvis en socialdemokratisk ledet regering samler støtte. En sådan skat tænkes som et tillæg på nettorenteindtægter, hvilket kan blive overvæltet på låntagere via højere priser.
For personskatten er retningen mere fragmenteret: venstrefløjspartier hælder mod højere skat på arbejdsindkomst i de øvre indkomstlag, mens midterpartier modsætter sig. Midlertidigt nedsatte satser på brændstof og moms på dagligvarer kan blive forlænget eller udfases afhængigt af økonomi og forhandlinger. Foreslåede forbedringer af FoU-fradrag og andre erhvervslempelser er ligeledes usikre.
På et samlet, forsigtigt skøn kan udviklingen i Sverige beskrives således:
- Arve- og gaveafgift: næppe en genindførelse.
- Formueskat: næppe en genindførelse.
- Bankskat: realistisk mulighed.
- Højere skat på arbejdsindkomst i toppen: ikke usandsynlig.
Norske reformspor: proces, mulige enkelttiltag og tidsplan
I Norge peger regeringen mod et bredt skattepolitisk forlig. En kommissionsrapport er sendt i høring, og en stortingsmelding forventes som grundlag for forhandlinger. Et reelt forlig kan tidligst implementeres fra statsbudgettet nogle år frem, men enkelte tilpasninger kan komme før, hvis de ikke kræver bred aftale.
De centrale forslag omfatter justeret formueskat, lavere sats på udlodninger under exitbeskatning, strammere boligbeskatning, lettelser i løn- og pensionsbeskatning samt højere moms. For aktieoptioner foreslås en udvidelse af ordningen for vækstvirksomheder efter svensk forbillede med højere tærskler.
Det mest sandsynlige på kort sigt er statusopdateringer i budgetdokumenterne og eventuelle målrettede ændringer i exitbeskatning eller optionsbeskatning. Den større reform forventes behandlet særskilt i Stortinget.
Konsekvenser for virksomheder og investorer
Banker og realkreditlignende udbydere bør modellere effekten af en mulig bankskat og overvæltning på priser. Virksomheder med FoU-aktiviteter i Sverige bør stressteste projekter for både lempelser og neutral scenario. I Norge bør kapitalstrukturer og ejerskab gennemgås med henblik på formue- og boligbeskatning samt regler om exit.
For investorer kan timing af udlodninger, flytninger og omstruktureringer blive central, hvis satser og værnsregler ændres. Generelt giver den politiske usikkerhed i Sverige og den procesdrevne tilgang i Norge anledning til løbende overvågning af budgetter og høringsspor samt forberedelse af alternative skattespor.
