Rådighedsbeskatning og fikseret lejeindtægt ved vederlagsfri brug af selskabets heste
Højesteret fastslog, at et stutteriselskab skal indtægtsføre en fikseret lejeindtægt svarende til den fortjeneste, selskabet kunne have opnået ved udlejning af hestene til tredjemand, opgjort som forrentning af hestenes værdi. Samtidig skulle eneaktionæren udlodningsbeskattes for værdien af den vederlagsfri rådighed over hestene.
Afgørelsen bekræfter, at når et selskabs aktiver står til privat rådighed for hovedaktionæren uden vederlag, udløser det både selskabsniveauindkomst og maskeret udbytte hos kapitalejeren. Retsgrundlaget udspringer af generelle indkomstprincipper, herunder statsskatteloven § 4 og udbyttereglerne i ligningsloven § 16 A. Landsretten nåede til samme resultat.
Erhvervsmæssig drift, fradrag og konsekvenser for eneaktionærer
Landsskatteretten havde forinden anset stutteriet for drevet i aktionærens private interesse og ikke erhvervsmæssigt. Dermed blev selskabets driftsmæssige underskud ikke fradragsberettigede, og underskuddene udløste udlodningsbeskatning hos aktionæren som maskeret udlodning.
Praktisk indebærer dommen, at selskaber med aktiver, der kan anvendes privat, bør etablere markedsbaserede aftaler og dokumentation for anvendelsen. Manglende vederlæggelse kan medføre dobbeltbeskatningslignende virkninger: en skønnet lejeindtægt i selskabet og tilsvarende udlodning hos aktionæren.
Se Højesterets anonymiserede dom på domstol.dk: BS-59971/2025-HJR og BS-59976/2025-HJR. Landsrettens afgørelse kan læses i Domsdatabasen: BS-59971/2025-HJR og BS-59976/2025-HJR.