Jana Johnsen
Morten W. Platou
Malene Overgaard
Frederik Dahlstrøm
Landsskatteretten har godkendt, at en skattefri omstrukturering kan opretholdes, selv om driftsselskabet blev solgt før udløbet af den treårige holdingperiode. Uforudsete og alvorlige personlige forhold blev anerkendt som saglig begrundelse for et tidligt salg, uden at omstruktureringen blev anset for skattepligtig.
Betingelser for tilladelse og dispensation ved skattefri omstrukturering
I 2017 gennemførte kapitalejerne en aktieombytning og efterfølgende spaltning uden forudgående tilladelse med henblik på vækst og forskellig udbyttepolitik. Efter interne uoverensstemmelser i 2018 overtog klagerens holdingselskab modpartens holdingselskab. I 2020 opstod en ekstraordinær familiesituation, som nødvendiggjorde et hurtigt frasalg af driftsselskabet før treårsfristen.
Som udgangspunkt udløser salg inden tre år beskatning, når omstruktureringen er gennemført uden tilladelse. Gennem tilladelsessystemet kan der dog søges efterfølgende tilladelse, hvis der forelå en forretningsmæssig begrundelse på omstruktureringstidspunktet, og der gives dispensation til tidligt salg. Landsskatteretten lagde vægt på, at den oprindelige forretningsplan opfyldte formålet med reglerne, og at de uforudsete personlige forhold gjorde et straks-salg nødvendigt. Afgørelsen understreger behovet for solid dokumentation for både oprindeligt formål og de ekstraordinære omstændigheder.