Christopher Tehrani
Sigurd Holter Torp
Sanna Wolk
Knut Sverre Skurdal Andresen
Severin Slottemo Lyngstad
Tilladelseskrav for private lydoptagelser fra straffesager
Norges Højesteret har fastslået, at offentliggørelse af private lydoptagelser fra straffesager kræver rettens forudgående tilladelse efter domstolloven § 131a. Afgørelsen vedrørte en dokumentarproducent, der ønskede at bruge en optagelse foretaget af en privat person under hovedforhandlingen.
Selv om presseforbuddet i § 131a ikke rammer selve den private optagelse, fandt flertallet, at efterfølgende offentliggørelse udløser et tilladelseskrav. Hensynet til privatliv og til, at retsforløbet ikke påvirkes af potentielle udsendelser, vejede tungt, og ansøgningen blev afslået.
Afvejning mod EMRK art. 10 og offentlighed i retsplejen
Højesteret tog udgangspunkt i princippet om offentlig rettergang og EMRK art. 6 og art. 10. Retten anerkendte, at lyd- og videooptagelser har stærkere virkning end skriftlige gengivelser og derfor lettere kolliderer med privatlivshensyn.
Et mindretal lagde større vægt på ytringsfriheden og en mere lempelig praksis, særligt når berørte personer samtykker. Flertallet fastholdt dog, at “særlige grunde” kræves for at tillade offentliggørelse. Bemærkelsesværdigt blev ordret gengivelse med skuespillerstemmer anset for lovlig, da den ikke udgør offentliggørelse af selve optagelsen.
Konsekvenser for medier og procesdeltagere
Medier og producenter må indrette sig efter et generelt tilladelseskrav ved brug af private optagelser fra retsmøder. Domstolene vil foretage en helhedsvurdering, hvor offentlighedshensyn vejes mod privatliv og hensynet til uforstyrrede forhandlinger.
Det norske pilotprojekt med domstolskontrollerede lydoptagelser ændrer ikke udgangspunktet, da sådanne optagelser er fortrolige og ikke er tiltænkt offentlig formidling. Redaktionen bevarer et vist råderum over form, men retten kan begrænse offentliggørelsen, når beskyttelseshensyn vejer tungere.
