Myndighedsindgreb og frister
Erhvervsstyrelsen kan anmode Skifteretten om tvangsopløsning efter selskabsloven § 225, typisk ved manglende indlevering af årsrapport, fejl i registreringen af legale eller reelle ejere eller når ledelsen ikke kan kontaktes på de registrerede adresser. Forud gives normalt en frist på fire uger til at rette op.
Overholdes fristen ikke, afmeldes ledelsen i CVR, selskabet markeres “under tvangsopløsning”, og sagen sendes til Skifteretten. Muligheden for at redde selskabet er herefter begrænset. Har selskabet ikke tidligere været sendt til tvangsopløsning de seneste fem år, kan genoptagelse søges, hvis anmodningen indgives senest tre måneder efter henvisningen, og betingelserne i lovgivningen i øvrigt er opfyldt. Se mere om skifteretter på domstol.dk.
Afviklingsveje
Når genoptagelse ikke er mulig, udpeger Skifteretten en likvidator, som afvikler virksomheden. Valget afhænger især af selskabets solvens og kapitalejernes ønsker:
- Solvent likvidation.
- Fusion.
- Konkursbehandling.
Fusion forudsætter beslutning fra kapitalejerne samt udarbejdelse af de lovpligtige dokumenter, som likvidator skal kunne acceptere. Er selskabet solvent, kan det afsluttes ved likvidation; er det insolvent, ender processen typisk i konkursbehandling.