Sagsbehandlingstid for visumklager og retssikkerhedsmæssige konsekvenser
Folketingets Ombudsmand konstaterer, at Udlændingestyrelsen i første halvår 2025 brugte 15–16 måneder på at behandle klager over afslag på korttidsvisum. Den ekstraordinære ventetid betyder, at mange klagere frafalder sagen eller i stedet indgiver en ny ansøgning, hvilket udhuler klageadgangens praktiske værdi.
Sagsbehandlingstiden er samtidig steget markant siden begyndelsen af 2024, hvor gennemsnittet lå omkring ni måneder. Når afgørelsen først foreligger efter et år eller mere, har opholdets formål ofte mistet aktualitet, og retssikkerhedshensynet til en effektiv og tidsmæssigt relevant prøvelse svækkes.
Myndighedernes begrundelser og manglende afhjælpende tiltag
Udlændingestyrelsen forklarer udviklingen med, at ressourcer er prioriteret til førstegangsbehandling, hvor der gælder lovbestemte frister, samt en betydelig vækst i antallet af ansøgninger. Styrelsen har imidlertid ikke redegjort for konkrete tiltag, der kan reducere bunken af verserende klagesager og nedbringe sagsbehandlingstiden.
Ombudsmanden vil fortsætte sit tilsyn og forventer en ny status fra styrelsen efter udgangen af første halvår 2026. Perspektivet lægger pres på en mere balanceret ressourceanvendelse mellem instanser og på gennemsigtighed om kapacitetsstyring, sagsprioritering og eventuelle midlertidige backlog-initiativer.
Retligt grundlag: Visumkodeksen og rimelig tid i klageinstansen
Visumkodeksen fastsætter faste frister for førstinstansafgørelser: som udgangspunkt 15 kalenderdage og i særlige tilfælde op til 45 dage, jf. artikel 23 i forordning 810/2009, ændret ved forordning 2019/1155. Der findes derimod ingen specifik frist for klagebehandling i visumsager.
Ombudsmanden anfører, at kravet om hurtighed i førstinstansen bør indgå i proportionalitetsvurderingen af, hvad der er en rimelig sagsbehandlingstid i klageinstansen. Den fulde udtalelse kan læses hos ombudsmanden.
