Højesterets vurdering
Højesteret har fastslået, at politiets initiale tilbageholdelse i Københavns Lufthavn af en udlænding uden lovligt ophold var berettiget, men at den efterfølgende frihedsberøvelse frem til planlagt overførsel ikke opfyldte proportionalitetskravet. At den pågældende havde gyldigt canadisk visum og videreflyvning ændrede ikke vurderingen af det ulovlige ophold.
Retten lagde vægt på, at mindre indgribende tiltag kunne sikre fremmøde og forhindre forsvinden, indtil overførsel til Sverige kunne ske. Derfor burde frihedsberøvelse med frist til den 24. maj ikke have været anvendt, mens landsretten tidligere var nået til det modsatte resultat.
Retligt grundlag og konsekvenser
Efter udlændingeloven kan frihedsberøvelse kun anvendes, hvis formålet ikke effektivt kan opnås med mildere midler. Ordningen bruges bl.a. ved overførsel efter Dublinforordningen, som Udlændingestyrelsen havde besluttet i den konkrete sag. Denne administrative afgørelse var ikke til prøvelse i Højesteret.
Afgørelsen skærper fokus på konkrete proportionalitetsvurderinger i udlændingesager og behovet for at begrunde, hvorfor kontrolforanstaltninger som meldepligt eller opholdspålæg ikke er tilstrækkelige. Kendelsen kan få betydning for politiets praksis ved grænsekontrol og valg af tvangsmidler. Læs kendelsen: Sag 58/2023.
