EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) udvider pligten til at rapportere om bæredygtighed og sidestiller i praksis ikke-finansiel og finansiel rapportering. Direktivet gælder for en bred kreds af virksomheder på tværs af sektorer – herunder også ejendomsudlejere – og vil påvirke både egne aktiviteter og værdikæden, fordi kunder forventer data fra leverandører. Det officielle direktiv kan læses på Eur-Lex.
Hvem er omfattet, og hvad er tærsklerne?
CSRD erstatter det tidligere NFRD og udvider anvendelsesområdet væsentligt. En virksomhed er omfattet, hvis den i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider to af tre kriterier (balancesum, nettoomsætning eller antal ansatte), eller hvis den er børsnoteret. Se den gældende regulering i årsregnskabsloven, som i dag bl.a. rummer § 99 a, § 99 b og § 107 d, og som forventes ændret for at implementere CSRD’s krav på dansk.
Kravene rækker ind i værdikæden. Selv mindre virksomheder, der ikke direkte opfylder tærsklerne, kan møde CSRD-betingede forespørgsler fra større kunder. Det gør tidlig dataorganisering og governance-tilpasning relevant, også hvor rapporteringspligt ikke umiddelbart gælder.
Indhold og metode i ESG-rapporteringen
Bæredygtighedsoplysninger skal samles i en særskilt sektion i ledelsesberetningen og være digitalt tilgængelige med mulighed for datatagging. Rapporteringen bygger på dobbelt væsentlighed: både virksomhedens påvirkning af omgivelserne og omverdenens påvirkning af virksomheden skal belyses, med historiske og fremadskuende oplysninger og både kvalitative og kvantitative data. Læs direktivet på Eur-Lex.
ESG-dækningen skal typisk omfatte følgende hovedområder:
- Miljøforhold, herunder klima, ressourceforbrug, forurening, cirkulær økonomi og biodiversitet.
- Sociale forhold, herunder arbejdsforhold, lige muligheder og respekt for menneskerettigheder.
- Governance, herunder ledelsens ansvar for bæredygtighed, tilsynsorganer, etik samt kontrol og risikostyring.
Virksomheden skal beskrive forretningsmodel og strategi samt deres robusthed over for bæredygtighedsrisici. Hvor data mangler, gælder et comply-or-explain-princip: fravær af oplysninger skal forklares og ledsages af en plan for indsamling.
Revision, implementering og næste skridt
CSRD indfører revisionspligt af bæredygtighedsrapporteringen. Det øger pålidelighed og sammenlignelighed og skal bekæmpe greenwashing ved at stille samme kvalitetskrav som til den finansielle rapportering. Oplysninger skal dække hele værdikæden, også leverandører, for at styrke transparensen for investorer og øvrige interessenter.
I dansk ret forventes en opdatering af årsregnskabsloven, som i dag bl.a. regulerer ikke-finansiel rapportering i § 99 a, § 99 b og § 107 d. Danmark har historisk strammet enkelte EU-krav ved national gennemførelse, hvorfor virksomheder bør følge udviklingen nøje. Praktisk anbefales det at kortlægge databehov, etablere politikker og processer og sikre ledelsesmæssigt ejerskab allerede nu.
