Landsrettens vurdering
Vestre Landsret har som første instans taget stilling til, om et panamansk selskab skulle anses som et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskatteloven § 1 – en forudsætning for udbyttebeskatning af hovedaktionæren. Retten lagde vægt på stiftelses- og ledelsesdokumenter, oprettelse af selskabskonto og et klart transaktionsspor. Oplysninger om, at formålet var at undgå løbende beskatning efter EU’s rentebeskatningsdirektiv, understøttede, at selskabet blev behandlet som realt eksisterende.
Da skatteyderen var fuldt skattepligtig til Danmark, men ikke selvangav selskabets indtægter og tab, påhvilede der hende en skærpet bevisbyrde for, at selskabet reelt blot var en konto uden selvstændighed. Denne bevisbyrde blev ikke løftet, og enheden kunne derfor ikke anses som skattemæssigt transparent.
Overførsler til datter og retsfølge
Parterne var enige om, at midler blev overført fra det panamanske selskab til skatteyderens datter, som ikke var skattepligtig til Danmark. Skatteyderen gjorde gældende, at ihændehaveraktierne var overdraget til datteren før overførslerne. Landsretten fandt ikke dette dokumenteret og lagde i stedet til grund, at formuegodet måtte anses at have passeret skatteyderens økonomi, hvilket udløste udbyttebeskatning.
SKATs afgørelse var tidligere stadfæstet af Landsskatteretten, og sagen blev henvist fra Retten i Aarhus til Vestre Landsret på grund af dens principielle karakter. Skatteministeriet blev frifundet.
