Jan Hvarre

Energinet åbner for registrering til kapacitet på DHB1, mens centrale rammer endnu afventer godkendelser. Aktører bør håndtere statsstøtteregler, tarifdesign og uafklarede markedsmetoder samt betingelser for ikrafttræden, der kan udløse ansvarsfri annullation af kapacitetsaftaler.

Fra 1. juli 2025 får Energiklagenævnet udvidede beføjelser, faste tidsmål og pligt til at afgrænse prøvelsen i vind- og solcellessager. Formanden kan afvise formelt mangelfulde klager og sætte stramme frister. Klager skal først remonstrere, og domstolsprøvelse sker inden seks måneder.

Teknisk vand bliver et markedsprodukt uden hvile i sig selv. Kommuner må deltage via selvstændige selskaber med begrænset ansvar, men uden garantier og med modregning i bloktilskud. Loven understøtter PtX med renset spildevand og afsaltet havvand og træder i kraft 1 juli 2025.

Tre danske havvindparker genudbydes med tosidede CfD’er, fri overplanting og lempede boder. Staten dækker forundersøgelser og militære afværgeforanstaltninger, mens bæredygtigheds- og sociale krav skærpes. Budfrister fra 2026; EU-statsstøttegodkendelse er afgørende.

Ophævelsen af prisloftet for overskudsvarme vil give varmeforsyningsvirksomheder større prisfleksibilitet, men kravet om nødvendige omkostninger består. Betaling over markedspris kan ikke fuldt indregnes. Eksisterende aftaler bør gennemgås og evt. genforhandles før ikrafttrædelsen.

FIDIC placerer som udgangspunkt told og afgifter hos entreprenøren. Bliver tolden derimod forhøjet i projektlandet efter Base Date, kan kontraktsummen justeres. Toldstigninger i andre lande – også indirekte via forsyningskæden – forbliver entreprenørens risiko, medmindre parterne aftaler andet.

Etablering af atomkraft i Danmark kræver ny lovgivning og sandsynligvis ophævelse af 1985-beslutningen. Elforsyningsloven afskærer nukleare anlæg, mens eksisterende atomlove er forældede eller ikke ikraft. Projekter skal desuden gennem planlov, miljøvurderinger og omfattende tilladelser.