Enhedschef til Genanvendelse og Affaldsjura – affald, genbrug og udbud i Københavns Kommune
Som enhedschef i Genanvendelse og Affaldsjura leder du cirka 30 medarbejdere på tværs af fagligheder og står i spidsen for kommunens juridiske og strategiske arbejde med affald, genbrug og cirkularitet. Rollen er forankret i Klima og Byudvikling og understøtter kommunens Ressource- og Affaldsstrategi samt Klimastrategi med fokus på høj service, lavere omkostninger og øget genanvendelse.
Ansvarsområder
- Samarbejde med affaldssektoren om rammevilkår nationalt og internationalt – herunder producentansvar.
- Gennemførelse af udbud for behandling af københavnernes affald og efterfølgende kontraktstyring for at holde omkostningerne nede.
- Sikre korrekt implementering af gældende regler i drift og økonomiske opkrævninger.
- Forberedelse og implementering af udvidet producentansvar på bl.a. tekstilaffald.
- Understøtte eftersorteringen af restaffald, herunder opstart af nyt sorteringsanlæg.
- Implementere og udrulle ny indsamlingsordning for bleaffald.
- Sikre høj juridisk kvalitet på affaldsområdet med strategisk fokus på nationale og europæiske lovgivningsprocesser.
- Udvikle affaldssystemet i København med sammenhæng i design, sortering og genanvendelse.
- Politisk betjening af borgmester, udvalg og Borgerrepræsentation.
Ledelse og organisering
Du leder gennem fire teamledere og har ansvar for trivsel, prioritering og faglig sparring. Du indgår i ledergruppen på affalds- og ressourceområdet (ca. 180 medarbejdere) og i Klima og Byudviklings lederforum. Opgaverne løses i tæt samarbejde med øvrige enhedschefer på affalds-, ressource- og klimaområdet samt resten af forvaltningen og eksterne partnere. Arbejdsstedet er i Njalsgade på Islands Brygge.
Kvalifikationskrav
- Stærk personaleleder med motivation for ledelse via teamledere og i et ledelsesfællesskab.
- Erfaring fra politisk styret organisation og kendskab til affalds-, ressource- og klimaområdet.
- Dokumenteret erfaring med styring af bred opgaveportefølje og blik for økonomiske, juridiske og politiske rammer.
- Gode forhandlingsevner og stærk, klar kommunikation til interne og eksterne interessenter.
- Trives i højt tempo, arbejder udviklingsorienteret og bidrager til tværgående ledelsesopgaver.
Løn og ansættelsesvilkår
Fast fuldtidsstilling på lederniveau 4. Ønsket tiltrædelse 1. juni 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter cheflønaftalen for Københavns Kommune og gældende overenskomst.
Ansøgning og proces
Ansøgningsfrist er tirsdag den 7. april 2026. Der forventes samtaler i uge 16. Spørgsmål kan rettes til områdechef Anne-Mette Greve Næsager på telefon 26 88 58 03.
Om forvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og service på bl.a. miljø, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesager, trafik, parker, renhold og parkering. Forvaltningen har ca. 2.700 medarbejdere og et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr. Københavns Kommune lægger vægt på mangfoldighed.