Klagenævnet for Udbud har bedt EU-Domstolen afklare, om ISO 14001-, EMAS- og SBTi-baserede bæredygtighedskriterier kan anvendes som tildelingskriterier, og hvor langt kontraktkrav om miljøstyring kan gå efter udbudsdirektivets art. 67 og 70. Afgørelsen kan præge grønne indkøb fremover.

AI-genereret kode er kun ophavsretligt beskyttet, hvis der foreligger et reelt menneskeligt, kreativt bidrag. For software skabt af ansatte tilkommer rettighederne typisk arbejdsgiveren, mens freelancere bevarer dem uden aftalt overdragelse. Se centrale greb, der styrker beskyttelsen.

Data Act pålægger cloududbydere at muliggøre skifte med højst to måneders varsel. Det udfordrer faste SaaS-abonnementer: forudbetalte beløb kan blive refusionspligtige, og bod ved førtidigt ophør skal være proportional og afspejle nettotab. Udbydere bør tilpasse vilkår nu.

Fra 2026 skal AI-genereret kode markeres i et maskinlæsbart format efter AI Act art. 50. Kommissionen anser kode som tekst, og ansvaret for mærkning ligger hos udbydere. Maskinlæsbarhed og grænsen for menneskelig bearbejdning er endnu uafklaret, men retningslinjer er på vej.

EU’s reguleringspakke presser AI-kontrakter til at adressere forklarbarhed, dataansvar og probabilistisk output. Artiklen skitserer nøglevilkår for udvikling og outsourcing, herunder IP og leverandøransvar, og vurderer værdien og begrænsningerne i EU’s modelklausuler for offentlige indkøb.

Klagenævnet for Udbud godkender Motorstyrelsens brug af udbud med forhandling i nummerpladeudbuddet og afviser indsigelser om materialekrav og rammeaftale. Kendelsen skærper beviskravet, men åbner for fleksibilitet, når kompleksitet og markedsforhold kan dokumenteres.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan bruge nye markedsundersøgelser i skadesforsikring. Årlige indeksreguleringer kan mindske usikkerhed og minde om stiltiende prissamarbejde på et koncentreret marked. Særligt sårbare forbrugere rammes. Påbud kan udstedes uden konstateret overtrædelse.

EU-Domstolen præciserer, at eksklusive distributionsområder kun er omfattet af VBER-safe harbour, hvis leverandøren effektivt pålægger og kan dokumentere forbud mod aktivt salg for alle øvrige købere. Stiltiende praksis er utilstrækkelig; der kræves klare klausuler, accept og håndhævelse.

Klagenævnet for Udbud afviser en klage som for sen i et afsnit IV-udbud. 45-dages fristen starter ved første begrundede underretning, også når begrundelsen er kortfattet. Dialog med ordregiver suspenderer ikke fristen, og klage skal indgives direkte til Klagenævnet.

Klagenævnet for Udbud fastslår, at en ordregiver lovligt kan afvise et tilbud som ukonditionsmæssigt, når tilbudslisten ikke er fuldt udfyldt. Kravet om prissætning af alle optioner gælder også, hvis leverandøren anser posten for irrelevant. Vilkårene var tilstrækkeligt klare.

Region Hovedstaden og Region Sjælland foreslås samlet i Region Østdanmark fra 2027. Reformen flytter opgaver fra kommuner til regioner og udløser krav til kontraktharmonisering, udbudshåndtering og GDPR-compliant dataintegration samt klar afklaring af sundhedsrådenes beføjelser.

EU-Domstolen fastslår, at ordregivere ikke må bruge selvskabte enerettigheder som grundlag for forhandling uden forudgående offentliggørelse. Kravene til markedsundersøgelse og langsigtet kontraktstrategi skærpes og får direkte betydning under udbudsloven § 80.

Højesteret fastslår, at aktieoptioner og RSU’er tildelt efter 1. januar 2019 bedømmes efter de nye regler, uanset om programmet er ældre. Ikke‑modnede rettigheder kan derfor bortfalde ved fratræden, mens manglende arbejdsgivererklæring kan udløse mindre godtgørelse.

AI-forordningens artikel 4 forpligter udbydere og idriftsættere til at sikre et tilstrækkeligt niveau af AI‑færdigheder på tværs af værdikæden. Kravet er risikobaseret, men gælder alle systemer. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler målrettet træning; ingen direkte sanktion, men klare compliance‑gevinster.

Løngennemsigtighedsdirektivet indfører bindende krav til jobkategorisering, kønsneutrale lønkriterier og udvidet indsigt i lønoplysninger. Større virksomheder får rapporteringspligt, omvendt bevisbyrde styrker håndhævelsen, og løninterval skal oplyses før ansættelse. Uforklarlige lønforskelle over fem procent udløser fælles løneftersyn.

EDPB skærper kravene til håndtering af indsigtsanmodninger. Rapporten advarer mod forsinkede svar og standardsvar baseret på privatlivspolitikker og anbefaler træning, klare workflows og dokumentation. EDPB og Datatilsynet opdaterer vejledninger, mens undtagelser i databeskyttelsesloven § 22 kræver særskilt vurdering.