Compliance

Lovforslaget vil fjerne dobbeltbeskatning af aktionærlån ved at omklassificere tilbagebetalinger til rentefrie anfordringslån fra aktionæren til selskabet og indføre en skattemæssig mellemregningskonto. Kun nye hævninger over tidligere beskattede beløb beskattes.

EU ETS gælder nu for skibsfart i Norge. Skibsejeren er som udgangspunkt ansvarlig, men mandat kan overdrages. Norge bliver administrerende myndighed i bestemte tilfælde, og håndhævelsen forventes fordelt mellem Miljødirektoratet og Sjøfartsdirektoratet.

Det norske Forbrukertilsynet øger kontrolindsatsen under Åpenhetsloven efter en periode med vejledning. Store virksomheder forventes at have publiceret deres første redegørelser. Mangler kan udløse påbud og tvangsbøder, hvilket skærper behovet for solid compliance og dokumentation.

Norge strammer rentefradragsbegrænsningen: finansiel leasing med balanceføring efter NRS 14 behandles som renter, EBITDA-reglen justeres for interesseforbundne uden for koncern, og fradrag for koncernbidrag præciseres. Forventet ikrafttræden 1. januar 2024.

Norge kræver nu godkendelse af vikarbureauer. Ulovlig indleje kan udløse bøder og krav om fastansættelse. Få overblik over godkendelseskrav, overgangsreglen til 31. marts og hvordan virksomheder bør sikre compliance, kontraktklausuler og dokumentation før indlejning.

Norge vil indføre bindende krav om mindst 40 pct. kønsbalance i bestyrelser i mellemstore og store private selskaber. Reglerne indfases fra næste år og vil på sigt omfatte omkring 20.000 virksomheder. Formålet er bedre beslutninger, øget innovation og et styrket arbejdsmiljø.

Sverige strammer reglerne for valutavekslere og andre finansielle institutter under LVA. Med baggrund i nationale risikovurderinger og politiets analyse øges AML-fokus, og aktører må opdatere registrering, KYC og governance for at imødekomme skærpede krav.

PTS har idømt en teleoperatør en bøde på 12,5 mio. SEK for brud på svenske krav til personalesikkerhed. Sagen understreger pligt til sikkerhedsklassificering, sikkerhedsgodkendelse og dokumenteret registertjek, da myndigheder kun kan dele data ved korrekt klassificering.

Norge vil lovfæste skattefrihed for tre hyppige omstruktureringer: grænseoverskridende fondsmerger, sparekassereorganisering og realisation af fusions- og spaltningsfordringer. Tiltaget afløser dispensationspraksis og skaber klarere rammer for kapitalgevinstbeskatning.

Sverige vil tilpasse skattereglerne til EU’s mobilitetsregler: Fritagelse ved grænseoverskridende spaltning præciseres, henstand med exitbeskatning udvides til sædeoverførsler inden for EØS, og afkastskat for livsforsikringsselskaber justeres ved flytning.

EU-Domstolen udvider forståelsen af forsikringsdistribution: Tilbydes frivillig tilslutning til gruppeforsikring mod betaling, kan udbyderen være distributør med tilladelsespligt. Svensk kvalifikation af gruppe kontra individuel dækning forbliver afgørende for anvendelsen af IDD-reglerne.

Norge pålægger fra 1. januar 2023 moms på B2C-salg af fjernleverbare ydelser fra udlandet. Leverandører skal opkræve moms og klassificere kunder som erhverv eller forbruger. VOEC kan bruges til registrering, mens B2B fortsat er omvendt betalingspligt.

Lovudkastet om implementering af EU’s løntransparensdirektiv er sendt i høring. Forslaget minimalimplementerer direktivet, men ændrer markant i Ligelønsloven med nye krav om oplysningspligt, rapportering og fælles lønvurderinger. Forpligtelser kan opfyldes via overenskomster. Frist 7. juni 2026.

EIOPA vil skærpe tilsynet med private equity som ejere af forsikringsselskaber. Høringen lægger op til treårige forretningsplaner, detaljeret solvensanalyse og fokus på komplekse holdingstrukturer, investeringshorisonter og uafhængig kapitalforvaltning ved ejerprøvelser.

ELTIF 2 indføres i norsk ret fra 1. april 2026 og giver mere fleksible rammer for langsigtede alternative investeringsfonde. Kun AIFM-forvaltere med tilladelse kan forvalte ordningen, som muliggør udlån fra fonden og skaber harmoniseret adgang til detailinvestorer i EØS.

Den norske regering åbner tre konsekvensvurderede havområder for mulig udlysning af offshore havbrug. Afgørelsen er ikke en produktionstilladelse, men baner vejen for en forskrift med afgrænsning, konkurrencedesign og kvalifikationskrav. Aktører bør forberede høring, dokumentation og et længere forløb.