Tidsregistrering bliver obligatorisk
Folketinget har fremsat et lovforslag, som pålægger arbejdsgivere at indføre tidsregistrering for at sikre overholdelse af hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid. Initiativet udspringer af EU-Domstolens dom i sag C-55/18, der kræver et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, så den enkelte lønmodtager kan måle sin daglige arbejdstid.
Arbejdstidsoplysninger skal opbevares i fem år efter udløbet af den periode, der danner grundlag for beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Arbejdsgivere bør samtidig etablere klare styrings- og kontrolprocedurer, herunder adgangsstyring og revisionsspor, så dokumentation kan fremvises ved tilsyn.
Undtagelser og dokumentation
Visse lønmodtagere kan undtages fra reglerne om maksimal arbejdstid og selve kravet om registrering. Det gælder, hvor arbejdstiden ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, eller hvor medarbejderen selv tilrettelægger tiden, herunder i ledelsesfunktioner. Vurderingen er konkret og afhænger af jobindhold og reelle beføjelser.
Hvis en medarbejder undtages, skal undtagelsen fremgå udtrykkeligt af ansættelseskontrakten. Arbejdsgivere bør dokumentere grundlaget for undtagelsen og løbende revurdere, om betingelserne fortsat er opfyldt.
Opt out af 48-timersreglen
Lovforslaget åbner for, at 48-timersreglen kan fraviges via kollektive aftaler. Det forudsætter en overordnet aftale mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på et overenskomstområde, hvorefter arbejdsgiver og medarbejder kan indgå individuel opt out.
Ved opt out kan der arbejdes gennemsnitligt over 48 timer, dog højst 60 timer over en firemåneders referenceperiode. Af objektive, tekniske eller organisatoriske grunde kan referenceperioden forlænges til op til 12 måneder i den relevante overenskomst. Medarbejderen kan til enhver tid trække samtykket tilbage med rimeligt varsel uden negative følger.
Implementering og databeskyttelse
Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2024. For at være klar bør arbejdsgivere allerede nu vælge og konfigurere et egnet registreringssystem, involvere medarbejdere og repræsentanter, kortlægge eventuelle undtagelser og tilpasse ansættelseskontrakter samt interne politikker.
Tidsregistrering indebærer behandling af personoplysninger. Arbejdsgivere skal derfor identificere behandlingsgrundlag, informere medarbejdere, indgå databehandleraftaler ved brug af eksterne leverandører, fastsætte slettepolitik og implementere passende sikkerhedsforanstaltninger. En tidlig compliance-indsats reducerer risikoen for både arbejdsmiljø- og databeskyttelsesmæssige brud.
