Den nye Data Act vil gøre det lettere at skifte cloud-udbyder

Den nye Data Act vil gøre det lettere at skifte cloud-udbyder

Data Act indfører krav, der gør det lettere og billigere at skifte cloud-udbyder. Kunder får ret til kort opsigelsesvarsel, teknisk ækvivalent migrering og – efter en overgangsperiode – vederlagsfri assistance. Udbydere bør allerede nu tilpasse løsninger og vilkår.

Den kommende EU-forordning om data (Data Act) gør det markant lettere for kunder at skifte cloud-udbyder. Reglerne, der forventes at finde anvendelse fra juli 2025, indfører både tekniske og kontraktuelle krav, som skal modvirke leverandørafhængighed og sikre reel dataportabilitet på tværs af tjenester og infrastrukturer.

Anvendelsesområde og nøglekrav

Reglerne gælder for udbydere af databehandlingstjenester, forstået bredt som skalerbare og elastiske cloud-baserede ressourcer. I praksis omfatter det IaaS og PaaS samt visse SaaS-løsninger. Anvendelsesområdet er ikke begrænset til bestemte datatyper, og forpligtelserne retter sig mod både b2b- og b2c-forhold.

Forordningen fastlægger en række grundprincipper, der skal gøre skift mellem udbydere praktisk muligt og kommercielt rimeligt. De centrale elementer kan sammenfattes således:

  1. Hurtig og forudsigelig opsigelse og gennemførelse af migrering.
  2. Omkostningsneutralitet for kunden efter en overgangsperiode.
  3. Teknisk ækvivalens for at undgå tab af funktionalitet ved skift.
  4. Aktiv assistance fra den fraflyttede udbyder.
  5. Krav om klare og tilgængelige aftalevilkår.

Opsigelse, migration og omkostninger

Efter Data Act art. 23 skal kunden kunne opsige en databehandlingstjeneste med et varsel, der som udgangspunkt ikke overstiger 60 dage. Længere bindinger vil typisk være ugyldige, medmindre de er individuelt og ligeværdigt forhandlet, hvilket sjældent er tilfældet i standardiserede cloud-kontrakter.

Udbyderen skal gøre det muligt at overføre data, applikationer og digitale aktiver til en anden tjeneste eller til en on-premise løsning inden for 90 dage. Hvis det ikke er teknisk muligt, kan perioden forlænges op til ni måneder, forudsat at udbyderen kan dokumentere den tekniske umulighed og underrette kunden herom.

I art. 26 indføres et forbud mod at opkræve betaling for migreringsassistance efter en treårig overgangsperiode. I overgangsperioden må udbyderen kun kræve dækning af direkte omkostninger i b2b-forhold. Reglerne mindsker økonomiske barrierer for exit og modvirker vendor lock-in.

Kontraktuelle krav og praktisk forberedelse

Art. 24 kræver, at kundens rettigheder og udbyderens forpligtelser fremgår tydeligt af en skriftlig og lettilgængelig aftale før indgåelse. Aftalen skal bl.a. beskrive opsigelsesvarsel, udbyderens bistand, frister for migrering samt krav til teknisk ækvivalens.

Aftalen skal desuden indeholde en udtømmende angivelse af, hvilke datakategorier og applikationer der kan eksporteres, herunder mindst alle importerede data samt data og metadata genereret af kunden og ved brug af tjenesten. Udbyderen pålægges en aktiv assistancepligt og skal loyalt understøtte kundens exit uden at forringe funktionaliteten.

Udbydere bør nu afklare, om de er omfattet, planlægge interoperabilitet og portabilitet i deres løsninger, opdatere kontraktgrundlag og prisstruktur, samt etablere processer og dokumentation, der kan understøtte rettidig og effektiv migrering.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.