Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven fremsat

Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven fremsat

Regeringen vil forenkle Arbejdstilsynets reaktioner og styrke beskyttelsen af arbejdsmiljørepræsentanter. Lovforslaget samler påbudsmodeller, afskaffer visse tilsynsordninger og præciserer APV-krav og uddannelsessteders ansvar med planlagt ikrafttræden 1. februar 2024.

Kerneændringer i arbejdsmiljøloven

Regeringen har fremsat et lovforslag, der implementerer dele af en politisk aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats. Hovedgrebet er en forenkling af Arbejdstilsynets reaktionstyper for at øge gennemsigtigheden for virksomheder. De tidligere reaktioner “forbud”, “strakspåbud med betydelig fare” og “strakspåbud uden betydelig fare” samles i én reaktion: “strakspåbud”. Desuden ændres “afgørelse uden handlepligt” til “påtale”.

Formålet er at skabe klarere forventninger til, hvad et tilsyn betyder, og hvilke skridt en virksomhed straks skal tage. Et strakspåbud forpligter til øjeblikkelig afhjælpning, mens en påtale markerer en overtrædelse uden handlepligt, men med tydeligt signal om at bringe forholdene i orden. Samtidig foreslås det at afskaffe kompetencepåbuddet, gebyrbelagt skærpet tilsyn og ordningen om bindende forhåndsbesked. Bindende forhåndsbeskeder udstedt efter ansøgninger modtaget inden 1. februar 2024 bevarer dog deres gyldighed.

Beskyttelse af repræsentanter og præciseringer

Lovforslaget skærper også beskyttelsen af arbejdsmiljørepræsentanter, som ikke er dækket af en overenskomst eller tilsvarende beskyttelsesordning. Disse repræsentanter får ret til et forlænget opsigelsesvarsel på seks uger. Tiltaget spejler den beskyttelse, der i forvejen gælder for tillidsrepræsentanter på overenskomstdækkede områder og skal understøtte et trygt mandat til at varetage arbejdsmiljøopgaver.

Herudover tydeliggøres eksisterende forpligtelser, herunder krav til arbejdspladsvurdering (APV) og uddannelsessteders ansvar over for elever, lærlinge og studerende i praktik og undervisningsforløb. Ændringerne er planlagt til at træde i kraft den 1. februar 2024, hvilket giver virksomheder kort tid til at justere praksis og interne styringsdokumenter.

For at forberede sig bør virksomheder overveje følgende:

  • Opdatere arbejdsmiljøpolitikker og procedurer til de nye reaktionstyper og sikre dokumentation for efterlevelse.
  • Træne ledere og arbejdsmiljøorganisationen i håndtering af strakspåbud og i dialogen med Arbejdstilsynet.
  • Gennemgå ansættelsesvilkår og personalepolitikker for at indarbejde det forlængede opsigelsesvarsel for arbejdsmiljørepræsentanter, hvor relevant.
  • Sikre rettidig og systematisk APV samt klar ansvarsfordeling vedrørende elever, lærlinge og studerende.

Samlet sigter lovforslaget mod enklere håndhævelse, styrket retssikkerhed for repræsentanter og en mere forudsigelig tilsynspraksis. Virksomheder bør prioritere implementeringen for at mindske risici og sikre robust compliance.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.