Whistleblowerloven forpligter arbejdsgivere til aktivt at beskytte personer, der indberetter alvorlige eller ulovlige forhold, mod repressalier. Loven forbyder også trusler og forsøg på repressalier samt enhver hindring af, at en medarbejder kan indberette internt eller til en ekstern ordning. Bevisbyrden er omvendt: Lider whistlebloweren en ulempe efter en beskyttet indberetning eller offentliggørelse, skal arbejdsgiveren godtgøre, at ulempen ikke skyldes indberetningen.
Retlig beskyttelse og arbejdsgiverens pligter
Beskyttelsen udløses, når indberetningen er omfattet af loven. Arbejdsgiveren må ikke forhindre adgang til at bruge whistleblowerkanaler, herunder eksterne ordninger. Indgreb som pres, trusler eller procedurer, der afskrækker indberetning, anses som ulovlige hindringer.
Beskyttelsen omfatter tillige medhjælpere og andre tredjeparter, der har en arbejdsrelateret tilknytning til whistlebloweren, samt virksomheder eller myndigheder, som whistlebloweren er forbundet med. Dermed begrænses risikoen for omgåelse via indirekte sanktioner.
Hvad er repressalier
Repressalier er enhver ufordelagtig behandling eller følge, som kan skade whistlebloweren, når den er foranlediget af indberetningen. Det afgørende er den kausale forbindelse mellem indberetningen og reaktionen.
Arbejdsgiver kan fortsat træffe legitime ansættelsesretlige beslutninger, hvis de er sagligt begrundede og uden sammenhæng med indberetningen. Dokumentation og sporbarhed er derfor centrale i arbejdsgiverens beslutningsproces.
Typiske eksempler på repressalier omfatter:
- Suspension, afskedigelse, degradering eller undladt forfremmelse.
- Ændring af opgaver, forflyttelse, lønnedgang, chikane, ændrede arbejdstider eller afslag på uddannelsesaktiviteter.
- Negativ bedømmelse, negativ ansættelsesreference samt omdømmeskade eller økonomisk tab.
Bevisbyrde, retsmidler og aftaler
I sager om forbuddet mod repressalier gælder omvendt bevisbyrde: Kan den ansatte bevise en beskyttet indberetning og en efterfølgende ulempe, skal arbejdsgiveren bevise, at der ikke foreligger repressalier. Konstateres ulovlige repressalier, kan whistlebloweren kræve godtgørelse. For fysiske personer kan godtgørelsens niveau fastsættes med udgangspunkt i principperne fra ligebehandlingsloven. Ved afskedigelse som følge af indberetning kan den ansatte som udgangspunkt kræve genansættelse.
Loven er beskyttelsespræceptiv. Efter whistleblowerloven § 4 kan rettigheder ikke fraviges til skade for de beskyttede ved forudgående aftaler, hverken individuelt eller kollektivt. I en konkret fratrædelsessituation kan der i begrænset omfang aftales afkald, men det forudsætter omhyggelig vurdering, klar dokumentation og frivillighed.
