Harmonisering

Den Europæiske Unions Ret overtager fra 1. oktober præjudicielle forelæggelser på seks tekniske områder: moms, punktafgifter, toldkodeks og tarifering, flypassagerrettigheder samt EU’s kvotehandelssystem. Reformen aflaster EU-Domstolen og skal give hurtigere, ensartet EU-retlig praksis.

En tjekkisk dom fastslår, at et AI-genereret billede ikke opnår ophavsretlig beskyttelse uden menneskelig, kreativ indsats. Afgørelsen er den første i EU-kontekst og rejser centrale spørgsmål for dansk praksis om værkshøjde, dokumentation og brugen af generativ AI.

EU’s nye emballageforordning gør pant- og retursystemer obligatoriske senest i 2029 og sætter dermed stop for pantfrie tyske dåser i grænsehandlen. Samtidig skærpes kravene til take away-emballage og plast, hvilket kræver tidlig planlægning af indsamling, logistik og compliance.

EU indfører PSD3 og en ny betalingstjenesteforordning, som samler e-penge under betalingsinstitutter, skærper beskyttelsen af kundemidler og udvider SCA. Detailhandlen kan tilbyde kontanthævning uden køb, og udbydere må forberede reautorisation og nye compliance-krav.

EU-institutionerne har landet en emballageforordning med forbud mod PFAS i fødevareemballage, bindende reduktions- og genbrugsmål samt krav om, at kunder fra 2030 gratis kan få takeaway i egen kop eller beholder. Aftalen sigter mod harmonisering og lempelser for SMV’er.

EDPB vurderer, at GDPR fungerer, men efterlyser mere harmoniseret håndhævelse og klarere roller for tilsynsmyndigheder. Rådet støtter Kommissionens supplerende procedureregler, understreger behovet for ressourcer og vil fortsat vejlede, særligt med fokus på SMV’er og nye teknologier.

EU’s foreslåede direktiv om grønne anprisninger strammer kravene til miljøpåstande i markedsføring. Virksomheder skal dokumentere og tredjepartsverificere udsagn, og miljømærker reguleres skarpere. Manglende efterlevelse kan medføre bøder og konfiskation. Mikrovirksomheder får undtagelse.

EDPB har godkendt certificeringskriterier fremsendt af et hollandsk organ, hvilket baner vejen for praktisk GDPR‑certificering i EØS. Ordninger kræver godkendte kriterier hos den nationale tilsynsmyndighed og opfyldelse af Datatilsynets akkrediteringskrav.

ESRS gør CSRD operationel med direkte gældende rapporteringskrav i EU. Fra 1. januar 2024 skærpes kravene til ESG-rapportering, og data fra hele værdikæden skal med. Først rammes store børsnoterede og statslige selskaber, mens sektorspecifikke standarder følger efter.

EDPB og EDPS støtter Kommissionens forslag om ensartede procedureregler for grænseoverskridende GDPR-sager og anbefaler harmonisering af forældelsesfrister, klare tidsfrister og tidligere inddragelse af berørte tilsynsmyndigheder. Samtidig afvises krav om særskilt begrundelse ved tvistbilæggelse.

EU er nået til foreløbig enighed om at implementere Basel III via ændringer til CRR og CRD. Aftalen indfører output floor, styrker risikorammer for kredit, marked og drift, harmoniserer fit-and-proper og myndighedsuafhængighed samt adresserer kryptoaktiver og ESG-risici.

Færdselsstyrelsen ændrer cabotagepraksis: Returpaller tæller ikke som gods, medmindre der betales fragt. Justeringen følger EU-forordning 1072/2009 og en instruks fra EU-Kommissionen og mindsker risikoen for ulovlig cabotage samt bøder. Virksomheder bør opdatere dokumentation og kontrakter.

EU indfører en ny mekanisme for klassificering af grænseprodukter. EMA kan afgive videnskabelige anbefalinger, og Kommissionen kan beslutte klassificering ved uenighed. Ordningen gælder produkter, der kan omfattes af den centraliserede godkendelsesprocedure, og skal reducere regulatorisk usikkerhed.

EU strammer grebet om grøn markedsføring og vil gøre reparation af produkter mere tilgængelig. Green Claims-direktivet flytter krav fra vejledning til markedsføringsloven og kan kræve tredjepartsverificering. Right to Repair skal forlænge produkters levetid og får betydelige compliance-konsekvenser.

Nye regler i selskabsloven implementerer EU’s mobilitetsdirektiv og skærper kravene ved grænseoverskridende fusioner, spaltninger og omdannelser. Kapitalejere får indløsningsret, kreditorer får længere frister, medarbejderhøring styrkes, og Erhvervsstyrelsens tilsyn udvides.

EU’s mobilitetsdirektiv skærper kravene ved grænseoverskridende fusioner, spaltninger og omdannelser. Medarbejdere, aktionærer og kreditorer skal høres, dokumentationskravene øges, og Erhvervsstyrelsen udvider kontrollen og høringerne. Det forlænger sagsforløb og kræver tidligere planlægning.