Myndighedsansvar

Regeringen indfører en kompensationsordning til ca. 4.500 grønlandske kvinder, der fik spiral uden samtykke. Fast godtgørelse på 300.000 kr., klare adgangskriterier og frist til 1. juni 2028 markerer statens ansvar for alvorlige menneskeretlige krænkelser.

Østre Landsret indsnævrer anvendelsen af ophavsretslovens undtagelse for sagsbehandling i offentlige myndigheder. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens interne deling af InsideBusiness-artikler var ikke omfattet – bortset fra fire – og Inside Media ApS fik 175.000 kr. i vederlag. Første praksis om § 28, stk. 1, nr. 2.

Højesteret afviste ophævelse og hjemvisning af ministeriets afslag på optagelse på naturalisationslov med henvisning til grundlovens kompetencefordeling. Ministeriet blev frifundet for godtgørelse efter EU-retten og EMRK. Spørgsmålet om genoptagelse af 2018-afgørelsen blev ikke prøvet.

Højesterets dom og FE/PETs bekræftelse af Samsams agentstatus skærper behovet for en uvildig undersøgelseskommission. Sagen rejser centrale spørgsmål om beslutningskæder, mulig politisk indblanding, legalitet og proportionalitet samt om myndighedernes ageren opfyldte forvaltnings- og menneskeretlige krav.

En kommune blev frifundet for godtgørelse efter EMRK art. 3, fordi retten ikke fandt en reel og umiddelbar risiko for nye overgreb efter myndighedernes indgriben. Sagsøgeren bar fuld bevisbyrde, og lovlig kassation af sagsakter ændrede ikke beviskravene.

Ankesag om genopdragelseslejr sætter skarpt på kommunens handle- og tilsynspligt over for udsatte unge. Byretten frifandt Aarhus Kommune trods anerkendt manglende støtte, og landsrettens prøvelse kan ændre praksis for beviskrav, culpa og indsatser efter serviceloven.

Retten i Aarhus behandler en principiel erstatningssag mod Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet om manglende indgriben over for en dansk pige sendt i somalisk genopdragelseslejr. Sagen afprøver myndigheders handlepligt, konsulær bistand og mulighed for tortgodtgørelse.

Børn kan pålægges erstatningsansvar efter en konkret culpavurdering, hvor alder og udvikling indgår. Forældre hæfter op til et lovfastsat beløb og kan selv blive ansvarlige ved manglende tilsyn. I skoletiden kan skolen hæfte ved utilstrækkeligt tilsyn, og forsikringer styrer ofte, hvor kravet rettes.

Højesteret fastslår, at minkavlernes krav mod Fødevarestyrelsen ikke opfylder betingelserne for behandling i landsretten som første instans. Sagen afhænger af konkret bevisførelse og fortsætter i byretten. Påstandene angår mulig krænkelse af EMRK TP1 art. 1 og krav på ikke-økonomisk godtgørelse.

Afgrænsningen mellem servicelovens § 83 og § 85 afgør leverandørvalg, mulighed for kontant tilskud og om pårørende kan yde hjælpen. Få overblik over nøglekriterier, praksis og de vigtigste konsekvenser for sagsbehandling og borgerens rettigheder.

Datatilsynet fastslår, at utilsigtede modtagere er omfattet af indsigtsretten efter GDPR art. 15. UFS kunne ikke undtage revisorens navn efter skatteforvaltningslovens § 17, mens klientens identitet forbliver fortrolig. Afgørelsen skærper dokumentationskrav ved databrud.

Højesteret fastslår, at en borgers varige flytning fra et botilbud til en anden kommune ændrer opholdskommunen og betalingsansvaret. Vejen Kommunes pligt ophørte, da borgeren tog varigt ophold i Esbjerg, som derefter skulle betale for efterfølgende ophold på botilbuddet.

Planklagenævnet skærper kravene til kommuners håndtering af støj i lokalplaner. Bygherrer får et udtalt ansvar for at dokumentere effektiv støjisolering, og ugyldige planer kan udløse lovliggørelsespåbud og erstatningskrav. Frister på seks måneder, tre og ti år er centrale.

Højesteret fastslår, at arkivlovens bevarings- og afleveringspligt vejer tungere end individets ønske om sletning: Kopier af beslaglagte dagbøger må bevares i Rigsarkivet. Indgrebet i privatlivet er lovhjemlet og proportionelt efter EMRK art. 8, hvorfor udlevering eller destruktion afvises.

143 grønlandske kvinder sagsøger den danske stat for systematiske krænkelser ved spiralindsættelser. Sagen prøver EMRK art. 3 og 8 og afklarer statens erstatningsansvar, samtykke og journalføring. Udfaldet kan få væsentlig betydning for patientrettigheder og forvaltningspraksis.

Østre Landsret frifinder Udenrigsministeriet for krav om at evakuere et dansk barn fra Roj-lejren sammen med barnets ikke-danske mor. Retten fandt ingen pligt efter forvaltningsretten, EMRK eller EU-retten. Moderen er frakendt indfødsret; ankesag verserer.