Efter Højesterets dom i Samsam-sagen, og den samtidige bekræftelse fra FE og PET af, at Samsam arbejdede som agent, rejser forløbet alvorlige spørgsmål om myndigheders pligt til at oplyse sager korrekt og handle inden for lovens rammer. At en dansk agent sad fængslet i Spanien i seks år uden, at danske myndigheder oplyste de spanske myndigheder om hans status, udfordrer retsstatens grundprincipper og tilliden til efterretningstjenesterne. Et uafhængigt forløbsstudie via en undersøgelseskommission fremstår derfor nødvendigt for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed.
Centrale spørgsmål
En kommission bør belyse beslutningskæden: Hvem traf beslutningen om ikke at bistå – og i hvilket retligt grundlag og eventuelle politiske rammer skete det? Det er centralt at klarlægge, om beslutningen beroede på saglige hensyn, om proportionaliteten blev afvejet, og om legalitetsprincippet blev overholdt.
Dernæst bør grundlaget for efterretningstjenesternes manglende indgriben afdækkes. Var hensynet til kildebeskyttelse og operationel sikkerhed udslagsgivende, eller indgik andre hensyn? En vurdering må ske op imod gældende regler, herunder forvaltningsretlige krav om sagsoplysning og begrundelse samt menneskeretlige standarder om frihedsberøvelse og retfærdig rettergang.
En kommission med mandat til at indkalde dokumenter og vidner kan skabe et fælles faktuelt grundlag og pege på eventuelle lov- eller praksisændringer. Klare konklusioner er afgørende for at genoprette tilliden til myndighedernes håndtering af agenter og til den politiske kontrol med efterretningstjenesterne.
