Selskabsledelse

Store børsnoterede selskaber skal fremover sikre 40–49 % repræsentation af det underrepræsenterede køn i topledelsen. Virksomhederne skal fastsætte måltal, politikker og objektive udvælgelsesprocesser senest 30. juni 2026 for at opnå en varig og dokumenterbar kønsbalance.

Minimumskapitalen for ApS er halveret til 20.000 kr., og anparter kan nu udbydes offentligt inden for en tærskel på 5 mio. euro. Tiltagene sænker etableringsbarrieren og åbner for equity crowdfunding, men praktisk anvendelse af kapitalkravet afventer ministerielt ikrafttrædelsestidspunkt.

Ligebehandlingsnævnet afviste en klage om aldersdiskrimination, fordi bestyrelsesposter i en pensionskasse ikke udgør erhvervsmæssig beskæftigelse. Afgørelsen tydeliggør, at uafhængighed, vederlag og interessevaretagelse er centrale ved afgrænsningen.

Solvente selskaber kan ophøre via frivillig likvidation eller betalingserklæring. Førstnævnte indebærer likvidator, kreditorfrist og skattekvittance; sidstnævnte er hurtigere og billigere, men kan udløse personlig hæftelse, hvis skjulte krav opstår efter opløsningen.

Lovprogrammet 2024/2025 strammer op på ligestilling i selskabsledelse, skærper national håndhævelse af EU’s AI-forordning og giver Arbejdstilsynet nye beføjelser mod social dumping og illegal arbejdskraft. Samtidig kodificeres offentligt ansattes ytringsfrihed og Ukraine-særloven forlænges.

Nye anbefalinger skærper governance i erhvervsdrivende fonde: oplysning om interesseforbundne transaktioner, årligt valg af formandskab samt strammere krav til uafhængighed, evaluering og vederlagsoplysning. Forventet anvendelse fra regnskabsår, der starter i 2025.

Komitéen for god Fondsledelse foreslår to nye anbefalinger om oplysning af transaktioner med interesseforbundne parter og årligt formandsvalg samt skærpelser om uafhængighed og vederlag. Anbefalingerne forventes at gælde fra regnskabsår, der starter i 2025 – bestyrelser bør forberede sig nu.

Ændringer til selskabs- og årsregnskabslov er i høring: ApS kan tilbyde anparter offentligt via equity crowdfunding, og minimumskapitalen sænkes til 20.000 kr. Reglerne om kapitalejerlån ophæves, mens ledelsespligter og EU-krav består. Rapportering om kønsbalance i § 99 b bortfalder.

Lovudkastet kræver selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeselskaber, uafhængige bestyrelsesmedlemmer og nye regler for termonet som tilknyttet virksomhed uden kommunegaranti. Et prisloft kan udløse ophævelse af tilslutningspligt og skærpet armslængdetilsyn.

Folketinget skærper konkurskarantænereglerne og giver fuld offentlig adgang til karantæneregisteret. Ændringerne gælder for sager, hvor konkursdekretet afsiges fra 1. juli 2024. Registeret vil vise aktive karantæner, mens teknisk adgang og detaljer fastsættes i en bekendtgørelse.

Regeringen vil åbne konkurskarantæneregisteret for offentligheden, præcisere typetilfælde af groft uforsvarlig forretningsførelse og hæve maksimum for karantæne til fem år. Reglerne udvides til rekonstruktioner, og forlig om længden kan stadfæstes af skifteretten.

Landsskatteretten åbner for, at en ejeraftale kan sikre overtagelse af aktier ved en medejeres død til symbolsk pris uden skattemæssige konsekvenser. Afgørelsen afviser anvendelsen af ligningsloven § 2, når handlen sker mellem selvstændigt ejede holdingselskaber.

Skærpede ESG-krav, ny assurance på bæredygtighedsrapportering, stærkere udenlandsk stemme via nominee-regler og øget fokus på sanktionsoverholdelse sætter dagsordenen for generalforsamlinger i 2024—med markant større vægt på transparens og governance.

Koncernfælles whistleblowerordninger er mulige, men deltagelse for selskaber under 50 ansatte er frivillig og uden hjemmel til at behandle følsomme oplysninger efter GDPR art. 9. Internationale opsætninger kræver national tilpasning, og en ministerbemyndigelse kan begrænse modellen.

EU overvejer at gøre flerklasseaktier tilgængelige ved alle fremtidige børsnoteringer. Forslaget kan dog indføre begrænsninger i Danmark, og Europa-Parlamentet vil skærpe aktionærbeskyttelsen ved visse afstemninger. Kritikken er udtalt, og udfaldet af trilogen er åbent.

Kommissionens ESRS fastlægger rammerne for rapportering efter CSRD. Standarderne spænder fra tværgående krav til miljø, sociale forhold og governance. Store virksomheder skal fra regnskabsåret 2024 indsætte ESRS-oplysninger i ledelsesberetningen og bør allerede nu sikre væsentlighedsvurdering, data og interne kontroller.