Regeringens lovprogram for 2024/2025 indeholder en række tiltag med direkte betydning for arbejds- og ansættelsesretten. Mest markant er fuld implementering af kønsbalancedirektivet i store børsnoterede selskaber, skærpet håndhævelse af EU’s AI-forordning, nye værktøjer mod social dumping og krav om mere registrering i RUT. Programmet rummer også kodificering af offentligt ansattes ytringsfrihed, en formodningsregel om PTSD for veteraner, omlægning af råd på beskæftigelsesområdet samt tekniske justeringer om unge i fritidsjob og Arbejdsrettens sagsbehandling. Lovprogrammet kan læses hos Statsministeriet på stm.dk.
Flere forslag retter sig mod administrative lettelser i den offentlige sektor, herunder afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenklede regler om bestyrelsers kønssammensætning. Der lægges også op til en tilpasning af rådstrukturen på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet med etablering af et samlet partsforum.
Ligestilling og selskabsledelse
Regeringen vil fastsætte bindende mål for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan i store børsnoterede aktieselskaber på 40 pct. Implementeringen kræver klare procedurer for udvælgelse, årlig rapportering og sanktionering ved manglende efterlevelse. Samtidig foreslås regelforenklinger i ligestillingsloven, herunder afskaffelse af ligestillingsredegørelser og enklere regler om kønssammensætning i bestyrelser i den offentlige sektor.
Lovprogrammet lægger desuden op til at lovfæste de gældende principper om offentligt ansattes ytringsfrihed. Det forventes at styrke retssikkerheden og skabe større forudsigelighed for både ledelse og medarbejdere, men kan også nødvendiggøre opdatering af interne retningslinjer og kommunikationspolitikker, så de afspejler lovens afgrænsning mellem private udtalelser og udtalelser som led i tjenesten.
Virksomheder bør forberede governance- og rapporteringsprocesser, så måltal, politikker og rekruttering kan dokumenteres konsistent på tværs af årsrapport, hjemmeside og interne retningslinjer. For offentlige arbejdsgivere kan regelforenklingerne reducere rapporteringsbyrden, men vil fortsat kræve fokus på ligebehandlingspligter efter gældende ret.
Arbejdsmiljø, tilsyn og digital regulering
På arbejdsmiljøområdet foreslås hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan udstede entreprenørstop på byggepladser med gentagne grove overtrædelser, samt en styrket indsats mod illegal arbejdskraft gennem udvidede oplysningskrav i Registret for Udenlandske Tjenesteydere. Regeringen vil samtidig samle partsinddragelsen i et nyt Arbejdsmarkedsråd og nedlægge en række eksisterende råd, herunder Helbredsoplysningsrådet.
For at sikre effektiv national håndhævelse af EU’s AI-forordning gives de relevante tilsynsmyndigheder udtrykkelig sanktionshjemmel. Et særskilt initiativ på arbejdsmiljøområdet giver Arbejdstilsynet hjemmel til at anvende kunstig intelligens i tilsynsopgaver, og adresserer samtidig databeskyttelsesreglernes oplysnings- og indsigtshensyn ved direkte kommunikation til ansatte. Aftalen om flere unge i fritidsjob følges op med bl.a. afskaffelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen og procesændringer i Arbejdsretten.
Udvidede RUT-krav kan medføre flere administrative opgaver for udenlandske tjenesteydere og deres danske hvervgivere, herunder behov for interne kontroller, kontraktvilkår om registrering samt opdaterede complianceprocedurer i værdikæden.
Øvrige ændringer med personaleretlig betydning
På arbejdsskadeområdet foreslås en formodningsregel, som som udgangspunkt kobler veteraners PTSD-diagnoser til hændelser under udsendelse, medmindre tungtvejende grunde taler imod. Tiltaget forventes at påvirke bevisvurderingen i sager om anerkendelse og erstatning samt virksomhedernes forsikringsforhold.
Endelig foreslås forlængelse af opholdstilladelser efter Ukraine-særloven, så de følger EU’s forlængede ordning om midlertidig beskyttelse. Arbejdsgivere bør sikre korrekt dokumentation af opholdsgrundlag og tilknyttede arbejds- og opholdsvilkår for berørte medarbejdere.
