Straffesag

Højesteret fastslår, at telefonforkyndelse ikke kan anvendes over for personer med kendt adresse i udlandet. Myndigheder skal anvende brevforkyndelse eller følge konvention eller værtslandets regler, jf. retsplejeloven § 158. Sagen udspringer af en straffesag om arbejde uden tilladelse.

Advokatrådet skærper det risikobaserede tilsyn med fokus på hvidvask og klientkonto, indgiver politianmeldelse og intensiverer kontrollen af klientbogholderi og transaktionsspor. Samarbejde med NSK og Justitsministeriet skal sikre hurtigere og mere effektive indgreb.

Advokatrådet politianmelder en advokat for mulig medvirken til hvidvask, videregivelse af fortrolige oplysninger og misbrug af stilling efter en TV2-dokumentar. Politiet skal efterforske, mens Advokatrådet fortsætter den disciplinære vurdering med mulig indbringelse for Advokatnævnet.

Datatilsynet lukker sin undersøgelse af Netcompany efter et muligt læk af kildekode. Tilsynet finder ikke grundlag for yderligere tiltag inden for GDPR-mandatet. Dialogen med Erhvervsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen sættes ligeledes i bero, mens aktindsigt begrænses af en verserende straffesag.

Byretten frifandt en kommune for krav om tortgodtgørelse efter en frivillig anbringelse. Retten lagde vægt på gentagne samtykkeerklæringer og fandt ingen krænkelse af EMRK art. 8, selv om tvangsanbringelse var et realistisk alternativ, og påpegede at sagsfejl ikke i sig selv udløser godtgørelse.

Østre Landsret fastslår strafbar overtrædelse af konkurrenceloven i vejstribesagen, men lader straffen bortfalde på grund af undskyldelig vildfarelse og sagens lange forløb. Afgørelsen ændrer byrettens frifindelse og skærper kravene til konkurrenceretlig compliance ved offentlige udbud.

Højesteret afviser fuld dørlukning i straffesag efter straffelov § 109 om videregivelse af statshemmeligheder. Eksistensen af FE–NSA-samarbejde anses som offentligt kendt, mens detaljer og skadevurderinger kan behandles bag lukkede døre. Afgørelsen skærper kravet til begrundelse.

Østre Landsret har fastslået en millionbøde til en hotelkæde for manglende sletning af kundeprofiler i strid med GDPRs opbevaringsbegrænsning. Dommen skærper praksis for bødeniveauer og understreger behovet for robuste slettepolitikker, kontrolrutiner og dokumenteret efterlevelse.

Højesteret ophæver forbud mod, at forsvarere udleverer retsbogskopier til sigtede. Retten fastslår, at indgreb efter retsplejelov § 729 a kræver konkrete grunde til risiko for retsstridig brug. Afgørelsen skærper kravene til begrundelse – også i sikkerhedsfølsomme straffesager.

Højesteret slår fast, at en tiltalt har ubetinget ret til en kopi af anklageskriftet efter retsplejeloven § 835, stk. 2. Læsning hos forsvareren er ikke tilstrækkeligt, og generelle sikkerhedshensyn kan ikke begrunde undtagelser. Ingen konkrete risici var påvist; landsrettens resultat blev ændret.

Lyngby Byret har idømt Fair Erstatning ApS en bøde på 50.000 kr. for ulovlig modtagelse af betroede midler i strid med juridisk rådgivningsloven. Retten lagde vægt på betydelig risiko for forbrugernes penge og ulovlige fuldmagter, efter politianmeldelse fra Forbrugerombudsmanden.

Vestre Landsret frifandt en virksomhed for bøde efter en overmontør udførte arbejde i højden uden faldsikring. Retten fastslog, at arbejdsgivere kan fritages for ansvar, hvis instruktion og tilsyn er opfyldt, og at bevisbyrden for det modsatte påhviler anklagemyndigheden.

Højesteret stadfæster fængsel i 1 år og 6 måneder for salg af ca. 8 kg hash på Christiania og opretholder et fireårigt opholdsforbud, der også omfatter den dømtes bopæl. Proportionaliteten vurderes efter straffelovens § 79 a og EMRK, 4. tillægsprotokol artikel 2.

Østre Landsret frifandt en tidligere politileder for både brud på tavshedspligt og ulovlige opslag i politiets sagsbehandlingssystem. Afgørelsen ændrer byrettens delvise dom og understreger de strenge beviskrav ved straf for stillingsmisbrug og datasøgninger uden tjenstligt formål.

Højesteret afklarer, at landsretten ikke måtte meddele en forsvarer, at PET ikke havde mere materiale. Oplysningen er omfattet af aktindsigtsregler og kan kun gives med hjemmel. Kendelsen skærper balancen mellem forsvarerrettigheder og beskyttelsen af efterretningstjenestens virke.

Højesteret har afgjort, at EncroChat-udskrifter fra fransk politi lovligt kan indgå som bevis i en dansk straffesag om bl.a. drab. Da indsamlingen ikke skete på dansk foranledning, fandt retten ikke grundlag for at anvende retsplejelovens indgrebsregler eller for at bevisafskære materialet.