Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til lovændringer om erhvervsdrivende fonde i høring. Forslaget sigter mod modernisering, administrative lempelser og større gennemsigtighed, samtidig med at bestyrelsens ansvar for forsvarlig ledelse tydeliggøres. En central ændring er, at én myndighed skal træffe tilladelser.
Enhedsmyndighed og forenklet sagsbehandling
Civilstyrelsen ophører som permutationsmyndighed for erhvervsdrivende fonde. Fremover vil Erhvervsstyrelsen alene give tilladelse til formålsændringer, fusioner og opløsninger, hvilket samler sagsbehandlingen og forventes at nedbringe sagsbehandlingstider.
Høringsfristen udløber 19. november 2025, og lovforslaget forventes fremsat i februar 2026 med ikrafttræden 1. juli 2026. Udkastet kan læses hos Erhvervsstyrelsen her: Lovforslag.pdf.
Fleksible uddelinger og dokumentationskrav
Bestyrelser får vide rammer for uddelinger. De kan bemyndige direktionen og inddrage komitéer, paneler eller sekretariat til konkret udmøntning inden for klare kriterier og beløbsmæssige rammer, mens bestyrelsen bevarer ansvaret. Uddelinger kan ske allerede fra stiftelsesdagen.
Kravet om mellembalance bortfalder som udgangspunkt både ved uddelinger og ved fusioner, når underskrift ligger mere end seks måneder efter regnskabsårets udløb; bestyrelsen vurderer behovet. Tilsvarende kan bestyrelsen fremover afgøre, om der skal udarbejdes vurderingsberetning ved uddelinger eller kapitalnedsættelser i andre værdier end kontanter. Reglen om kapitaltab lempes ved at fjerne pligten til årlig redegørelse til fondsmyndigheden.
De væsentligste lempelser omfatter blandt andet:
- Delegation af uddelingskompetence til direktionen for en afgrænset periode.
- Anvendelse af komitéer, paneler eller sekretariat med klare mandater.
- Ophævelse af obligatorisk mellembalance som udgangspunkt.
- Skønsmæssig vurdering af behov for vurderingsberetning ved ikke-kontante dispositioner.
Årsrapport og interesseforbundne parter
Kravene til årsrapporten forenkles. Kravet om at redegøre for eventuel tilknytning til andre virksomheder eller fonde ophæves, ligesom kravet om, at fonden ikke må have tilgodehavender hos eller stille sikkerhed for sin dattervirksomhed, foreslås ophævet.
Reglerne om transaktioner med nærtstående præciseres og udvides. Begrebet ændres til “interesseforbundne parter” med en udvidet definition, og kredsen for oplysningspligt skærpes for at øge transparensen. Perspektivmæssigt varsles også en større revision af fondsloven for ikke-erhvervsdrivende fonde, jf. betænkning 1586 hos Justitsministeriet: betænkning 1586.
