Højesteret har afgjort, at et barn født i 2018 ved assisteret reproduktion med sæd fra en åben dansk donor ikke erhvervede dansk indfødsret ved fødslen. Efter indfødsretslovens § 1, stk. 1, kræves det, at far, mor eller medmor er dansk. Bestemmelsen skal forstås i sammenhæng med børneloven, hvorefter en donor, der donerer via et vævscenter, som udgangspunkt ikke er barnets retlige far. Da donoren ikke var retlig far, kunne hans danske statsborgerskab ikke overføres til barnet.
Anbringender om krænkelse af EMRK artikel 8 om retten til familieliv og artikel 14 om diskrimination førte ikke til et andet resultat. Højesteret lagde vægt på, at ministeriets afgørelse ikke medførte umiddelbare negative konsekvenser for barnet, og at barnet var stillet som andre børn uden en retlig forælder med dansk statsborgerskab. Det er sagligt og proportionalt, at indfødsret knyttes til retligt forældreskab, ikke genetisk tilknytning.
Dommen stadfæster landsrettens resultat og tydeliggør retsstillingen for børn tilblevet ved donorsæd i Danmark. Afgørelsen har betydning for rådgivning af forældre og klinikker om statsborgerskab ved fertilitetsbehandling. Hele dommen kan læses hos Højesteret på domstol.dk. Landsrettens afgørelse findes i Domsdatabasen.
