Hjemmelsgrundlag for vanvidskørsel og konfiskation
Regimet om vanvidskørsel indebærer som udgangspunkt konfiskation af det køretøj, der blev anvendt ved overtrædelsen, også når ejeren er en anden end føreren. Mekanismen kaldes ofte tredjemandskonfiskation og hviler på klare hjemmelskrav, fordi indgrebet rammer en ikke-tiltalt ejer.
Efter retspraksis kan der ske surrogatbeslaglæggelse, hvis forseelseskøretøjet er bortskaffet, inden politiet når at gribe ind. I U 2023.2627 V anerkendte Vestre Landsret beslaglæggelse af et erstatningskøretøj, der var købt til eje af samme ejer som forseelseskøretøjet. Den sag angik altså et ejer-til-ejer-substitut under samme ejers rådighedssfære.
Vestre Landsrets begrænsning ved leasede erstatningskøretøjer
I den aktuelle sag var føreren dømt for spirituskørsel af vanvidskarakter. Forseelseskøretøjet blev solgt, inden myndighederne traf beslutning om beslaglæggelse. Efterfølgende leasede føreren sammen med sin samlever et nyt køretøj. Byretten besluttede beslaglæggelse af det leasede køretøj som surrogat med henvisning til U 2023.2627 V, uden at leasingselskabet forud var underrettet.
Ved kæremål ophævede Vestre Landsret beslaglæggelsen. Landsretten fastslog, at der ikke er fornøden hjemmel til konfiskation, når der er tale om et erstatningskøretøj, der alene er leaset. Den afgørende forskel er ejendomsretten: Leasingselskabet er ejer, og uden klar lovhjemmel kan indgrebet ikke udstrækkes til tredjemands ejendom i dette surrogatscenarie.
Skal du vide det meste om EU-ret? Tag ’EU-pakken’, og få styr på reglerne.
Læs mere her →Praktiske konsekvenser og retslige pejlemærker
Kendelsen afgrænser politiets adgang til at beslaglægge erstatningskøretøjer, når ejendomsretten ligger hos et leasingselskab. Hovedreglen er herefter, at leasede erstatningskøretøjer ikke kan beslaglægges som surrogat for et tidligere forseelseskøretøj. Forskellen til U 2023.2627 V understreger, at ejerforholdet er styrende for hjemmelsvurderingen.
Processuelt illustrerer sagen behovet for rettidig underretning og partsinddragelse af den reelle ejer samt hurtig myndighedsreaktion, hvis forseelseskøretøjet skal sikres. Praktisk bør politiet prioritere hurtig beslaglæggelse af selve forseelseskøretøjet, mens leasingselskaber med fordel kan styrke kontraktvilkår og procedurer for samarbejde med myndigheder.
