En international voldgiftsret under Det Danske Voldgiftsinstitut har fastslået, at et kommunalt forsyningsselskab lovligt kunne ophæve en rammeaftale om kulleverancer som følge af EU’s sanktioner mod Rusland. Betalinger til leverandøren blev indefrosset, fordi den ultimative ejer var opført på sanktionslisten. Voldgiftsretten fandt, at leverandøren ikke i tilstrækkelig grad havde distanceret sig fra den sanktionsramte ejer, og ophævelsen blev derfor anset for berettiget. Krav i størrelsesordenen mange hundrede millioner kroner blev afvist, og modparten pålagt sagsomkostninger.
Kendelsen er blandt de tidlige afgørelser, der konkret håndhæver EU-sanktionsregler i privatretlige kontraktforhold. Den bekræfter, at sanktioner kan skabe ulovlighed eller umulighed, som legitimerer suspension og ophævelse, når kontraktens regulering og bagvedliggende EU-regler tilsiger det. Afgørelsen understreger betydningen af at dokumentere sanktionspåvirkning og ejerskabsstruktur, herunder kontrol- og interessefællesskab.
For praktikere peger sagen på tre centrale spor: For det første bør kontrakter indeholde klare sanktionsklausuler med mekanismer for suspension, betaling, risikofordeling og ophævelse. For det andet bør ordregivere og virksomheder etablere løbende sanktionsscreening af leverandører og deres ultimative ejere gennem hele kontraktens løbetid. For det tredje bør compliance- og kontraktstyringsprocesser sikre rettidig dokumentation af beslutninger og kommunikation, så bevisbyrden kan løftes i en eventuel tvist.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →
