Lovvalg ved udenlandsk vielse
Det afgørende for formueordningen er ikke vielsesstedet, men hvilken lov der knytter sig til ægteskabet. Er parret bosat i Danmark ved indgåelsen, gælder som udgangspunkt dansk ret på ægtefællernes formueforhold, jf. ægtefælleloven § 63.
Uden dansk bopæl på tidspunktet for ægteskabets indgåelse anvendes i stedet loven i den stat, hvor ægtefællerne boede sammen ved indgåelsen eller først boede sammen efterfølgende, jf. § 64, stk. 1. Hvis der ikke findes fælles bopæl, anvendes fælles statsborgerskabs lov, jf. § 64, stk. 2. Mangler også fælles statsborgerskab, anvendes loven i den stat, som parret havde den nærmeste tilknytning til, jf. § 64, stk. 3.
Mulighed for lovvalgsaftale og formkrav
Ægtefæller kan fravige udgangspunktet gennem en lovvalgsaftale, hvis mindst én part har tilknytning til det valgte land, fx ved bopæl eller statsborgerskab, jf. § 65. Valget påvirker bodeling ved separation og skilsmisse og bør afstemmes med eventuel ægtepagt om særeje eller delingsformue.
Gyldighed forudsætter skriftlighed, datering og underskrift fra begge ægtefæller, jf. § 66. Manglende opfyldelse af formkrav kan medføre, at det påtænkte lovvalg ikke lægges til grund, hvilket kan få betydning ved skifte i skifteretten.
Tilbageflytning til Danmark
Efter længere udlandsophold skifter loven igen, hvis parret har haft uafbrudt bopæl i Danmark i fem år, jf. § 64, stk. 5. Det kan ændre den anvendelige formueordning fremadrettet.
Da reglerne er komplekse, bør par med udenlandsk vielse afklare lovvalg tidligt og dokumentere aftaler korrekt. Rådgivning kan forebygge konflikter om boslod og ligedeling ved et senere skifte.
