Jana Johnsen
Morten W. Platou
Malene Overgaard
Samlet model for udbytteramme og lønbaseret tillæg
Budgetforslaget for 2026 indfører en samlet metode for lavt beskattet udbytte. Udbytterammen består af et grundbeløb svarende til fire indkomstbasbeløb pr. ejer, der skal fordeles proportionalt på ejerens tætte selskaber, samt et lønbaseret tillæg på 50 procent af den del af lønbasen, der overstiger otte indkomstbasbeløb.
Definitionen af hvilke datterselskaber der kan indgå i lønbasen, føres tilbage til civilretlige begreber i selskabslovgivningen og årsregnskabsloven. Løn udbetalt i selskaber ejet via alternative investeringsfonde holdes uden for beregningen. Kravet om 4 procents kapitalandel og mindstelønskravet afskaffes, men loftet på højst 50 gange ejerens løn består.
Ændret forrentning og fremførsel af udbytteramme
Ejer kan fortsat beregne et afkast af anskaffelsessummen som statslånerenten plus 9 procentpoint, men kun for den del af anskaffelsessummen der overstiger 100000 SEK. Uudnyttet udbytteramme kan stadig fremføres, men den årlige rentetilskrivning på fremførte beløb foreslås fjernet.
Den ændrede forrentning og fjernelsen af rentetillægget mindsker den automatiske vækst i rammen over tid og skærper behovet for løbende opfølgning på løn og udbyttepolitik i tæt ejede strukturer.
Kortere tilbagekig og skærpet oplysningspligt
Flere tilbagekigsperioder foreslås forkortet fra fem til fire år, herunder for udvidet definition af tæt ejede selskaber, kvalifikationsregler, outsiderreglen og karensreglen. Samtidig kodificeres tredjepartereglen for at skabe klarhed om omgåelse.
I stedet for selskabernes kontroloplysninger flyttes oplysningspligten til ejere af kvalificerede aktier, som i selvangivelsen skal give de oplysninger Skatteverket kræver for at anvende reglerne. Det vil typisk indebære K10 indberetning også i år uden udbytte eller avance.
