Udskydelsen af forslaget om at give PET adgang til systematisk indsamling af borgerdata sætter fokus på grænsen mellem sikkerhed og privatliv. På Folkemødet efterlyste paneldeltagere klar hjemmel, proportionalitet, stærke mistankekrav, domstolskontrol og effektivt tilsyn.
Balancen mellem tryghed og privatliv
Regeringens tryghedspakke og et udskudt lovforslag om at give PET adgang til systematisk indsamling af data om alle borgere udløste debat på Folkemødet. Panelet drøftede, om mere overvågning og lavere tærskler for indgreb skaber sikkerhed eller blot en oplevelse af tryghed.
Juridisk blev fokus rettet mod krav om klar lovhjemmel, proportionalitet og nødvendighed, skærpede mistankekrav og afgrænsning til alvorlig kriminalitet. Deltagerne fremhævede betydningen af domstolskontrol, uafhængigt tilsyn og gennemsigtighed samt snævre slettefrister og dataminimering. Samlet pegede diskussionen på behovet for præcise rammer, der beskytter privatlivets fred uden at underminere effektiv efterforskning.
Søgeord
GDPR,
Informationssikkerhed,
Forvaltningsret,
Legalitetsprincippet,
Datatilsynet,
GDPR art 6,
Domstolsprøvelse,
Retssikkerhed,
Dataminimering,
Hjemmelskrav,
Cybersikkerhed,
Formålsbegrænsning,
Proportionalitet,
Myndighedstilsyn,
EMRK art 8,
Grundloven § 72,
Opbevaringsbegrænsning,
Menneskerettigheder,
Privatlivsbeskyttelse,
Politiloven,
Offentlig ret,
Persondataret,
Strafferet,
Overvågning,
Domstolskontrol,
Telelogning,
Data retention,
Nødvendighedsprincippet,
Pet,
Kriminalitetsbekæmpelse,
Masseovervågning,
Efterretningstjenester,
Mistankekrav,
Tryghedspakke,
Generel og udifferentieret logning,
Retsplejeloven kap 71,
Logningsbekendtgørelsen,
Forebyggende indgreb
Ledige stillinger
