Danmark har indført en kilometerbaseret og CO2-differentieret vejafgift for tunge køretøjer, som gælder både danske og udenlandske lastbiler. Siden indførelsen er der udstedt betydelige bøder, og EU-Kommissionen har bedt den danske regering redegøre for, om håndhævelsen er proportional efter EU-retten. Operatører bør derfor forvente skærpet kontrol og være opmærksomme på dokumentation og klageadgange.
Retligt grundlag og håndhævelse
Afgiften beregnes efter distance på det afgiftspålagte vejnet, køretøjets CO2-emissionsklasse og et tillæg i miljøzoner. Modellen afløser eurovignetten og omfatter både stats- og kommunale veje med planlagt udvidelse til hele det offentlige vejnet. Manglende eller fejlbehæftet registrering kan udløse betydelige administrative sanktioner.
Flere sager skyldes systemfejl og fejlklassificeringer, hvilket har udløst høje daglige bøder pr. køretøj. Kommissionens spørgsmål går på, om sanktionsniveau og praksis er forenelige med proportionalitetsprincippet i direktiv 1999/62/EF. En eventuel EU-retlig kritik kan føre til justering af bødestørrelser eller sagsbehandlingspraksis, men indtil videre består operatørernes pligter uændret.
Driftsmæssige tiltag for operatører
Operatører bør sikre korrekt registrering af alle køretøjer og deres CO2-klasse, vælge en passende betalingsløsning (OBU eller digital billet) og planlægge ruter med fokus på miljøzoner for at undgå tillæg. Systematisk arkivering af kvitteringer og registreringsdata styrker bevisgrundlaget ved indsigelser og klager.
Udenlandske aktører rammes på lige fod ved transitkørsel og bør indarbejde vejafgiften i kontrakter, instrukser til chauffører og interne complianceprocedurer. Ved konflikter kan forvaltningsretlige garantier om proportionalitet, partshøring og adgang til prøvelse hos klageinstanser og domstole få betydning. En proaktiv kontrol af data og løbende opfølgning på afgørelser mindsker risiko og omkostninger.
