Skyld og sanktion
Vestre Landsret har i en nævningesag kendt to tiltalte skyldige i drab og røveri begået i forurettedes lejlighed i Silkeborg. Den ene idømmes fængsel på livstid, mens den anden får en anbringelsesdom til psykiatrisk afdeling uden længstetid.
Straffen er fastsat under hensyn til, at forholdene blev begået i forening, i den forurettedes hjem og efter forudgående planlægning. Retten lagde vægt på den særligt grove og voldsomme fremgangsmåde samt, for den livstidsdømte, tidligere alvorlig voldsdom. De tiltalte pålægges desuden at betale erstatning til den afdødes voksne datter.
Begrundelse og proces
Nævningetinget fandt beviserne tilstrækkelige til domfældelse for både drab og røveri. Foranstaltningen uden længstetid anvendes, når en psykisk tilstand gør fængselsstraf uhensigtsmæssig, og indebærer løbende tilsyn og mulighed for tidsubestemt indlæggelse.
Retten i Viborg var nået til samme resultat, og landsrettens dom stadfæster således byrettens vurdering. Sagen illustrerer samspillet mellem strafferetlig sanktion, psykiatriske særforanstaltninger og erstatningskrav i straffesager.
