Mindre virksomheder kan ikke længere betragte ESG som et tema forbeholdt børsnoterede koncerner. Kravene forplanter sig i værdikæder, påvirker adgangen til kapital og forsikring og skærper risikoen for markedsføringsretlige sanktioner. En målrettet, dokumenteret tilgang reducerer både compliance- og forretningsrisici og kan samtidig styrke konkurrenceevnen.
ESG for mindre virksomheder
CSRD udvider kravene til bæredygtighedsrapportering for store og børsnoterede virksomheder. De skal redegøre for påvirkninger og risici i hele værdikæden. Konsekvensen er, at mindre underleverandører og samarbejdspartnere bliver anmodet om data om klimaaftryk, arbejdsvilkår, menneskerettigheder samt miljø- og leverandørpolitik. Hvor tidligere rapportering efter årsregnskabsloven primært ramte udvalgte store virksomheder, flytter CSRD informationsbyrden ud til flere led i forsyningskæden.
I praksis betyder det, at mindre virksomheder møder nye kontraktkrav, spørgeskemaer og audits. Manglende eller usikker dokumentation kan føre til tab af ordrer. Et tidligt overblik over data, metoder og ansvarspersoner mindsker friktion og gør virksomheden lettere at samarbejde med for store kunder.
Greenwashing og markedsføringsloven
Frivillige ESG-udsagn i fx hjemmeside, presse og kampagner skal være korrekte og kunne dokumenteres. Markedsføringsloven forbyder vildledende oplysninger om miljø, sociale forhold og governance. Generelle, værdiladede påstande kræver konkretisering og solid evidens. Retspraksis viser, at udtryk som klimaneutral kan falde, hvis grundlaget ikke er robust og skriftligt.
Forbrugerombudsmandens praksis understreger, at både ordvalg og visuelle virkemidler må afspejle faktiske, dokumenterede miljøgevinster. Livscyklusvurderinger og verificerbare beregninger efter anerkendte standarder er ofte nødvendige. Følgende brede udsagn udløser typisk skærpede dokumentationskrav:
- miljøvenlig
- klimavenlig
- grøn
Domme og afgørelser, herunder U.2022.3658.Ø og sager om grøn billedbrug, viser, at også tilsyneladende harmløse udsagn kan være ulovlige uden objektiv og fyldestgørende dokumentation.
Finansielle krav og praktiske tiltag
Banker og forsikringsselskaber vurderer i stigende grad ESG-risici i kreditgivning, prissætning og dækningsvilkår. Det drives af EU-taksonomien og SFDR, som pålægger finansielle aktører at rapportere bæredygtighedsrisici i porteføljer. Mindre virksomheder kan derfor blive mødt med krav om politikker, risikostyring og dokumenterede miljø- og arbejdsmiljøindsatser som forudsætning for lån, investering eller forsikring.
ESG bør ses som et styringsværktøj, ikke kun som compliance. En klar struktur gør det lettere at byde på udbud, indgå partnerskaber og fastholde kunder. Følgende basistiltag kan skabe overblik:
- Etabler datagrundlag for emissioner, arbejdsvilkår og leverandører med simple, gentagelige metoder.
- Vedtag politikker, leverandørklausuler og et leverandørkodeks, der kan håndhæves kontraktuelt.
- Implementer whistleblowerordning og træning i korrekt ESG-kommunikation for at forebygge greenwashing.
Med en proportional tilgang, der matcher virksomhedens størrelse og risikoprofil, kan ESG blive en kilde til bedre drift, lavere risici og stærkere markedsadgang.
