ESG-rapportering bevæger sig fra frivillig praksis til bindende krav for store virksomheder og børsnoterede SMV’er. Den danske implementering via årsregnskabslovens § 99 a, sammen med EU’s CSRD og ESRS, skærper forventningerne til gennemsigtighed, styring og dokumentation. Kernen er dobbelt væsentlighed: virksomheder skal både redegøre for, hvordan de påvirker miljø og samfund, og hvordan bæredygtighedsforhold påvirker forretningen. Det kræver robuste processer, klare mål og uafhængig verifikation.
Retsgrundlag og implementering
Kravene bygger på et samlet EU-regelværk bestående af CSRD, European Sustainability Reporting Standards, taksonomiforordningen og disclosureforordningen (SFDR). I dansk ret forankres kravene i årsregnskabsloven og udvider ledelsens rapporteringspligt med detaljerede oplysninger om strategi, risici, muligheder og styringsstrukturer.
Ordningen indfases gradvist for at sikre modning af processer og datagrundlag. Store børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber rammes først, efterfulgt af øvrige store virksomheder og siden børsnoterede SMV’er. Virksomheder bør derfor allerede nu etablere governance, dataejerskab og interne kontroller, der kan bære en revisionspåtegnet bæredygtighedsrapport.
Implementeringen sker trinvis med følgende grupper:
- Store børsnoterede og statslige aktieselskaber efter grænserne for regnskabsklasse C (stor).
- Øvrige store virksomheder, både børsnoterede og ikke-børsnoterede.
- Børsnoterede SMV’er efter grænserne for regnskabsklasse B og C (mellem).
Centrale krav til rapporteringen
Virksomheder skal beskrive forretningsmodel og strategi set gennem en bæredygtighedslinse, herunder modstandsdygtighed over for klimarisici, sociale forhold og forsyningskæderisici. Dobbelt væsentlighed kræver struktureret analyse af både indvirkningsdimensionen og den finansielle dimension, understøttet af relevante KPI’er og metodisk konsistente data.
Ledelsen skal fastsætte tidsbundne mål, politikker og handlingsplaner, dokumentere kompetencer og involvering samt forklare incitamentsordninger knyttet til bæredygtighed. Rapporteringen skal verificeres, og revisor skal afgive erklæring om bæredygtighedsdelen. Det forudsætter klare processer for datakvalitet, sporbarhed og kontrol på tværs af koncern og værdikæde.
De mest gennemgående rapporteringselementer omfatter:
- Strategi og modstandsdygtighed over for bæredygtighedsrelaterede risici og muligheder.
- Tidsbestemte mål, politikker og fremdrift, herunder governance og bestyrelsens rolle.
- Due diligence for negative påvirkninger i drift og værdikæde.
- Indikatorer, metoder og verifikationsprocesser samt revisorerklæring.
SMV’er, forsyningskæder og udbud
Selv om lovkravene primært rammer større virksomheder, vil SMV’er mærke effekterne gennem leverandørkrav. Når store kunder skal indsamle ESG-data på tværs af forsyningsled, øges forventningen til dokumentation, sporbarhed og målbare forbedringer. Dataparathed kan blive afgørende for at bevare eller vinde kontrakter.
Der ses desuden øget vægt på bæredygtighed i offentlige udbud, hvor ESG kan indgå i tildelingskriterier og kontraktvilkår. Banker integrerer også bæredygtighed i kreditvurderingen. SMV’er med en troværdig ESG-profil kan dermed opnå konkurrencemæssige fordele, bedre finansieringsvilkår og bredere markedsadgang.
Ledelse, kommunikation og omdømme
Bestyrelse og direktion skal sætte ambitionsniveau, risikotolerance og retning for bæredygtighedsarbejdet. Klare ansvarsfordelinger og robuste interne kontroller reducerer risikoen for fejl, mangelfuld rapportering og greenwashing. En konsistent fortælling understøttet af data styrker legitimiteten over for investorer og myndigheder.
Internt kræves tydelig kommunikation, så organisationen forstår mål, roller og processer. Det fremmer efterlevelse og skaber sammenhæng mellem strategi, drift og rapportering. En stærk ESG-profil kan samtidig tiltrække talent og kunder, hvilket gør arbejdet forretningskritisk – også for virksomheder, der endnu ikke er direkte omfattet af lovkravene.
