En ny lov giver mulighed for et offentligt konkurskarantæneregister, så særligt grove karantæner kan søges frem af enhver. Tiltaget skal styrke kontrollen med ledelsespersoner, der har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, og gøre omgåelse af karantæne vanskeligere.
Offentlig adgang og klassificering
Konkursloven ændres, så konkurskarantæner opdeles i særligt grove og øvrige tilfælde. De særligt grove vil kunne fremfindes via en digital løsning ved søgning på navn, adresse eller virksomhedsrelationer. Formålet er at give erhvervsaktører et bedre grundlag for risikovurdering.
For øvrige sager begrænses adgangen til den registrerede, der kan hente en konkurskarantæneattest. Modellen ligger tæt op ad straffeattesten og afbalancerer hensynet til åbenhed og privatliv.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Retlige og praktiske konsekvenser
Karantæne pålægges af Skifteretten ved groft uforsvarlig forretningsførelse og medfører rettighedsfrakendelse fra ledelsesposter i kapitalselskaber; i særlige tilfælde kan retten til at drive personlig virksomhed også frakendes. Ordningen skal modvirke konkursrytteri.
Erhvervsstyrelsen fører registret. Efter de gældende rammer ophører opdatering to år efter karantænens udløb, hvorefter oplysningerne flyttes til et historisk register. Konkursrådet har anbefalet alene adgang til aktive perioder, men den endelige afgrænsning er endnu uafklaret. Virksomheder bør indarbejde eventuelle attestkrav i compliance og due diligence.
