Udvidet lokalplankatalog og krav om private ungdomsboliger
Folketinget har udvidet planlovens værktøjskasse markant. Kommuner kan fremover i lokalplaner kræve, at bygninger udlægges til ustøttede private ungdomsboliger. Det indebærer, at ejendommen kun må anvendes til udlejning til aktive studerende, og at der forud for byggetilladelse skal tinglyses en deklaration om anvendelsen.
Udlejning til andre målgrupper kan kun ske efter kommunal godkendelse, hvis udlejer dokumenterer manglende efterspørgsel fra studerende. Samtidig indføres pligt til løbende kontrol af studieaktivitet i boligforholdsloven, og lejeloven giver hjemmel til opsigelse, når studieaktiviteten ophører. Kravet gælder alene lokalplaner vedtaget efter ikrafttrædelsen.
Grøn mobilitet og klimarelaterede afværgeforanstaltninger
Kommuner kan planlægge for grønne parkeringsløsninger, herunder reservere pladser til el- og delebiler, kræve ladeinfrastruktur og – hvor det er fagligt begrundet – fastsætte nulparkering med fortsat hensyn til handicapparkering. Muligheden bør ikke anvendes generelt i større nye byudviklingsområder.
Kommuner kan desuden stille krav om afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse og erosion uden for selve lokalplanområdet og indgå udbygningsaftaler herom. Det giver fleksibilitet til at koble projekter til eksisterende regnvandsanlæg eller kystbeskyttelsesinitiativer.
Midlertidig anvendelse i byzone og nye planredskaber
Loven åbner for midlertidig anvendelse i byzone i op til 10 år med mulighed for forlængelse i perioder på 5 år ad gangen. Det kan favne eksempelvis studieboliger, midlertidige skoler og byhaver, forudsat at almindelige miljø- og planlægningshensyn respekteres.
Lokalplankataloget udvides yderligere: Kommuner kan fastsætte kvalitetskrav til bynatur, planlægge i havnes vandområder, regulere beliggenheden af bygninger til religiøse formål og åbne for ikke-boligformål i første række i transformationsområder.
Forenklet sagsbehandling og klageveje
En one stop shop gør det muligt at indarbejde dispensationer fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer direkte i lokalplanen uden at ændre de materielle kriterier. Det forkorter processen, men lempelserne er alene processuelle.
Klageadgangen deles: Selve lokalplanen påklages til Planklagenævnet, mens dispensationer efter naturbeskyttelsesloven påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der som udgangspunkt har opsættende virkning. De nye bestemmelser gælder fra 1. januar 2024, mens ændringer i boligforholdsloven vedrørende studieboliger gælder fra 1. juli 2024. Læs loven som vedtaget her.
