Lovudkast i høring skitserer to væsentlige ændringer for ApS: adgang til equity crowdfunding med offentlig udbud af ejerandele op til 5 mio. EUR uden prospekt samt halvering af minimumskapital til 20.000 kr. Tiltagene sigter mod at lette kapitalrejsning og opstart for iværksættere.
Equity crowdfunding for ApS
Forslaget udvider ApS’ adgang til kapitalmarkedet ved at tillade offentlig distribution af anparter via crowdfundingplatforme. I dag er denne mulighed typisk forbeholdt A/S, mens ApS primært henter midler fra en snæver ejerkreds. Med den nye model kan små selskaber tiltrække mange mindre investorer og diversificere finansieringskilderne.
Udbud under en øvre grænse på 5 mio. EUR pr. 12 måneder kan gennemføres uden prospektpligt. Til gengæld forventes anvendelse af standardiseret information, risikoadvarsler og platformstilsyn efter EU-regler for crowdfundingtjenester. Ledelsen skal fortsat sikre korrekt og ikke-vildledende information, og almindelige regler om ansvar, ejeraftaler og registrering i ejerbog gælder uændret.
Lavere kapitalkrav
Minimumskapitalkravet for ApS foreslås reduceret fra 40.000 kr. til 20.000 kr. Formålet er at sænke etableringsbarrierer og gøre ApS mere konkurrencedygtig i forhold til nabolande. Ændringen forventes at øge brugen af ApS som selskabsform blandt vækstvirksomheder og SMV.
Selv med lavere kapital består de almindelige værn: regler om kapitaltab, forsvarlig drift, bogføring og årsrapportering samt mulige ledelsesretlige konsekvenser ved uforsvarlig forretningsførelse. Kreditorbeskyttelse varetages fortsat gennem bl.a. solvenskrav, ledelsesansvar og tilsyn.
Proces og risici
Udkastet er sendt i høring, og bemærkninger kan indgå i det endelige forslag, som forventes behandlet i Folketinget senere på året. Ved vedtagelse sigtes mod ikrafttræden 1. januar 2025. Virksomheder bør allerede nu vurdere, om vedtægter, ejeraftaler og interne processer skal tilpasses en crowdfundingbaseret ejerkreds.
Debatten om kapitalkrav berører risikoen for flere konkurser og misbrug, som man så under IVS-ordningen. Myndighederne henviser til skærpede værn siden da, herunder digital bogføring og øget kontrol, samt muligheden for konkurskarantæne ved grov forsømmelse. Samlet set afvejer forslaget behovet for lettere adgang til risikovillig kapital mod krav om investor- og kreditorbeskyttelse.