Energistyrelsen har sat behandlingen af en række ansøgninger under åben dør-ordningen i bero af hensyn til EU’s statsstøtteregler. Kernen er, om retten til at projektudvikle på havarealer uden betaling indebærer en selektiv økonomisk fordel i TEUF art. 107, og hvornår en eventuel støtte anses for tildelt. Udfaldet får betydning for projekter svarende til op mod 23 GW og for retlige rammer i den danske udbygning af havvind.
Statsstøtteregler og selektiv fordel i åben dør-ordningen
Statsstøtte forudsætter bl.a. en økonomisk fordel, der er selektiv og kan påvirke samhandlen. Bekymringen er opstået efter markedssignalerne fra Thor-udbuddet, hvor udviklere tilbød betaling til staten via en CfD-model. Det kan indikere, at udviklingsretten i sig selv har markedsværdi, som i åben dør-ordningen tildeles uden betaling.
Samtidig taler ordningens åbne adgang, teknologineutralitet og generelle karakter imod selektivitet, mens først til mølle-princippet og et bredt forvaltningsskøn kan tale for. Relevante retskilder om selektivitet og generelle foranstaltninger omfatter bl.a. EU-Domstolens praksis om World Duty Free, Eventech og A‑Brauerei. Om der foreligger en fordel – og om den er selektiv – kan variere mellem arealer afhængigt af bl.a. havbund, afstand, omkostninger og prisforventninger.
Standstill, sagsbehandling og tidspunktet for støtte
Anmeldelsespligtig støtte udløser standstill, så støtte ikke må gennemføres før Kommissionens godkendelse. Spørgsmålet er, hvornår støtten anses for ydet: ved forundersøgelsestilladelse, ved etableringstilladelse eller først, når økonomisk aktivitet kan udøves. Det vurderes efter, hvornår modtageren opnår en sikker ret til fordelen.
Hvis støtten først kan konstateres ved etableringstilladelsen eller senere, kan der argumenteres for, at sagsbehandling frem til en vis afgørelsesfase kan fortsætte uden at tilsidesætte standstill. Omvendt taler et forsigtighedsprincip for pause, indtil Kommissionens linje er afklaret.
Mulige veje frem: godkendelse, betalingsmodel og markedsværdi
Et centralt spor er at søge Kommissionens godkendelse, hvis ordningen indebærer støtte. Godkendelsen kræver bl.a. tilskyndelsesvirkning og proportionalitet. Den grønne omstilling vægtes aktuelt højt i statsstøttepraksis, hvilket også ses i godkendelsen af det danske PtX-udbud, hvor de samfundsmæssige miljøgevinster blev fremhævet. Se Kommissionens pressemeddelelse her: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_23_323.
Alternativt kan et eventuelt støtteelement fjernes ved at indføre betaling svarende til markedsværdien af den tildelte rettighed. Markedsværdien kan underbygges via uafhængig ekspertvurdering. En sådan model forudsætter hjemmel, som formentlig kræver lovændring, men kan bevare projekterne uden udbud, hvis betalingen neutraliserer fordelen.
Kommissionen kan ved anmeldelse træffe tre typer afgørelser:
- Foranstaltningen er ikke støtte.
- Foranstaltningen er støtte, men forenelig med det indre marked.
- Foranstaltningen er støtte og uforenelig med det indre marked.
Sagsbehandlingstiden kan variere fra få måneder til længere for komplekse sager, og en løsning bør derfor indrettes til at sikre investeringssikkerhed i overgangsperioden.
Konsekvenser ved nedlæggelse og behovet for klare rammer
Hvis ordningen ikke kan lovliggøres og reelt nedlægges, vil havvindprojekter som udgangspunkt skulle realiseres via statslige udbud. Dette kan udløse spørgsmål om ansøgernes berettigede forventninger og potentielt økonomisk ansvar, særligt hvis mindre indgribende foranstaltninger kunne have lovliggjort ordningen.
For markedsaktører er stabile, EU-retligt holdbare rammer afgørende. Et valg mellem godkendt støtte og en markedsværdi-betaling bør træffes hurtigt, så 33 pauserede projekter kan få retlig afklaring og Danmark kan fastholde tempoet i udbygningen af vedvarende energi.
