Hæftelse ved misbrug af digital signatur: Højesterets præmisser
Højesteret fastslog, at en kvinde ikke hæftede for en række lån, som hendes samlever optog i hendes navn ved uberettiget brug af hendes NemID. Banker gjorde gældende, at hun havde udvist uagtsomhed ved opbevaring af kode og nøglekort samt ved ikke at opdage misbruget. Højesteret lagde derimod vægt på, at anvendelsen skete uden hendes viden og under systematisk skjul.
Retligt udgangspunkt er, at indehaveren af en digital signatur ikke bliver bundet af erklæringer afgivet af tredjemand uden bemyndigelse. Hæftelse kan dog indtræde, hvis indehaveren ved culpøs adfærd muliggør eller ikke modvirker misbruget. Vurderingen er konkret og beror på de faktiske omstændigheder.
Uagtsomhedsvurdering og bevisbyrde i lånesager
I den konkrete sag havde samleveren tilegnet sig nøglekortoplysninger ved at fotografere kortet og udnyttede en gemt kode på en delt enhed. Han skjulte efterfølgende låneoptagelserne ved at manipulere adgang til e-Boks og flytte NemKonto. Disse handlinger talte afgørende imod, at indehaveren havde handlet uagtsomt.
Bevisbyrden for indehaverens culpøse adfærd påhviler som udgangspunkt långiveren. Almindelige formaninger om god sikkerhed er ikke tilstrækkelige; der skal føres bevis for konkrete forhold, der viser uforsvarlig opbevaring eller passivitet over for tydelige advarselssignaler.
Følgende omstændigheder vil typisk tale for hæftelse:
- Bevidst deling af MitID-koder eller udlevering af nøglekort.
- Ignorering af klare sikkerhedsadvarsler eller uregelmæssige beskeder.
- Langvarig passivitet over for åbenbare kontobevægelser, der indikerer misbrug.
Konsekvenser for banker og forbrugere: praksis og risikostyring
For finansielle institutioner understreger dommen behovet for robuste kontroller i digitale låneflows, herunder stærk identitetskontrol, uafhængig verifikation af ansøgerens dispositioner og dokumentation af kontakt med den retmæssige indehaver. Manglende dokumentation kan svække muligheden for at gøre krav gældende.
For forbrugere bekræftes, at man ikke hæfter for tredjemands misbrug, når man har udvist sædvanlig agtpågivenhed. Samtidig bør man beskytte MitID, undgå delte enheder uden adskilte profiler, ikke gemme koder usikkert og reagere straks ved mistanke. Afgørelser beror dog altid på en konkret bevisvurdering.
