Stigende toldsatser i den aktuelle handelskonflikt lægger pres på handels- og transportaftaler. Fordelingen af importtold afhænger af den valgte Incoterms-klausul. Som udgangspunkt betaler sælger under DDP, mens køber bærer importtolden under bl.a. EXW, FOB, FAS, FCA, CFR, CIF, CPT, CIP, DAP og DPU.
Importtold og Incoterms
Valget af Incoterms styrer ikke kun told og andre importomkostninger, men også risikoovergang og leveringssted. Virksomheder bør derfor gennemgå klausulerne og sikre, at pris, leveringsforpligtelser og dokumentkrav afspejler den faktiske risikofordeling.
Ved internationale køb kan regler i købeloven, CISG og branchestandarder supplere kontrakten. Klar aftaletekst mindsker tvister om, hvem der bærer uforudsete omkostninger udløst af toldstigninger.
Manglende levering og omkostninger
Hvis køber ikke modtager varerne, kan transportøren typisk kræve betaling fra både afsender og modtager, udøve tilbageholdsret og i sidste instans realisere godset for at dække ubetalt fragt. Returtransport aftales ofte af afsender, som derfor hæfter over for transportøren.
I forholdet mellem parterne hæfter køber som udgangspunkt for ekstraudgifter, når varerne rettidigt er stillet til rådighed. Handle hurtigt med transportøren for at begrænse demurrage, detention og lagerleje.
Force majeure og hardship
Opdaterede force majeure- og hardship-klausuler bør genbesøges for at vurdere, om ekstraordinære toldstigninger er omfattet, og hvilke beføjelser (udsættelse, forhandling, ophævelse) der følger.
Uden skræddersyede bestemmelser er forhøjede toldsatser normalt ikke alene grundlag for ophævelse. Tilpasning bør i stedet ske via aftalens risikodeling og eventuelle pris- og leveringsmekanismer.
