EU’s tilgængelighedsdirektiv er implementeret i Danmark gennem Tilgængelighedsloven. Kravene gælder nu for udvalgte forbrugerprodukter og -tjenester og skal sikre, at personer med handicap kan anvende dem på lige vilkår. Reglerne påvirker både producenter, importører, distributører og tjenesteudbydere og kræver planlagt efterlevelse og dokumentation.
Omfang og centrale krav
Loven rummer en udtømmende opregning i § 1 af dækkede kategorier. I praksis vil grænsetilfælde kunne opstå, særligt hvor B2B-produkter delvist anvendes af forbrugere. Overholdelse for produkter skal fremgå af en EU-overensstemmelseserklæring, mens krav til tjenester blandt andet vedrører design og information til brugerne.
Kravene fokuserer på, at information om funktioner og tilgængelighed gives klart og via flere sensoriske kanaler, eksempelvis ved oplæsning, undertekster eller taktile elementer. For visse produkter og tjenester kan kravene følge af andre EU-retsakter og harmoniserede standarder.
Eksempler på produkter omfattet af § 1 er blandt andet:
- selvbetjeningsterminaler og betalingsterminaler,
- interaktive infoskærme,
- computere, smartphones, tablets og operativsystemer,
- e-bogslæsere og tv-modtagerbokse.
På tjenestesiden er især følgende dækket:
- e-handelstjenester,
- tjenester der giver adgang til e-bøger,
- online- og mobilapplikationer til streaming.
Undtagelser og proportionalitet
Mikrovirksomheder er undtaget for så vidt angår tjenester, hvis de har under 10 ansatte og lav omsætning eller balancesum. Derudover kan virksomheder fritages, hvis efterlevelse medfører uforholdsmæssige omkostninger eller fundamentalt ændrer produktet eller tjenesten. Undtagelser skal som udgangspunkt dokumenteres.
Sikkerhedsstyrelsen har angivet tre kriterier for proportionalitetsvurderingen ved tjenester:
- Forholdet mellem tilgængelighedsomkostninger og de samlede udbydningsomkostninger.
- Forholdet mellem virksomhedens fordele og omkostninger og den forventede fordel for personer med handicap.
- Forholdet mellem tilgængelighedsomkostninger og virksomhedens nettoomsætning.
Vurderingen skal omfatte både engangsomkostninger og løbende produktions- og udviklingsomkostninger. Loven rummer desuden overgangsregler, der giver mulighed for fortsat brug af visse eksisterende løsninger i en begrænset periode.
Hvad bør virksomheder gøre nu
Virksomheder bør afklare, om deres produkter eller tjenester er omfattet, identificere deres rolle i leverandørkæden og tilpasse processer og dokumentation. Følgende skridt kan skabe overblik:
- Gennemfør en kortlægning af berørte produkter og tjenester samt grænsetilfælde.
- Etabler design- og informationskrav i udviklingsprocesser og leverandørkontrakter.
- Udarbejd proportionalitetsvurderinger og opdater overensstemmelseserklæringer.
- Planlæg for overgangsbestemmelser og udskiftning af ældre løsninger.
