Retsstillingens afklaring
Højesteret fastslår, at den forlængede ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, omfatter alle ansættelsesændringer, der knytter sig til kontrollerede transaktioner. Det gælder også, når skattemyndighederne alene ændrer lempelsesberegningen for udenlandsk kildeskat efter ligningslovens § 33 uden at foretage materielle transfer pricing-korrektioner af priser og vilkår.
Konsekvensen er, at seksårsfristen finder anvendelse på sådanne ændringer for både myndigheder og skatteydere. Fristen regnes som udgangspunkt fra indkomstårets udløb og udvider råderummet for at få rettet afledte beregninger for indkomst, der hidrører fra kontrollerede transaktioner.
Retspraksis og rækkevidde
Højesteret har tidligere lagt til grund, at seksårsfristen omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende kontrollerede transaktioner, og at korrektionsadgangen kan angå alle relevante økonomiske elementer. Omvendt blev genbeskatning af underskud ikke anset for omfattet, fordi reguleringen ikke gjorde en kontrolleret transaktion til genstand for beskatning.
Den nye dom præciserer, at ændringer i lempelsesansættelsen anses for skatteansættelser vedrørende den skat, som betalinger fra kontrollerede transaktioner udløser. Det afgørende er tilknytningen til den kontrollerede transaktion, ikke om der foreligger en indkomstvirkende TP-korrektion.
Praktiske konsekvenser
Selskaber med transfer pricing-dokumentationspligt kan inden for seks år søge genoptagelse af forhold knyttet til kontrollerede transaktioner, herunder lempelsesopgørelser, periodisering og retlig kvalifikation. Tilsvarende kan Skattestyrelsen foretage ændringer inden for samme frist.
Virksomheder bør derfor styrke styring af lempelsesberegninger og øvrige afledte poster, vurdere behov for præventive genoptagelsesanmodninger og sikre, at dokumentation kan understøtte både materielle og beregningsmæssige justeringer.
